Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Fornyelsens indgang - eller EU's udgang for de konservative

Pernille Weiss kan ikke hamle op med sin forgænger Bendt Bendtsens politiske erfaring. Hun tror på, at fortiden ikke tæller så meget hos vælgerskaren i forhold til de store problemer, f. eks. på klimafronten, som Europa og Verden står i. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Med det forestående valg til Europa-Parlamentet balancerer Det Konservative Folkeparti på et knivsæg. Falder det til den ene side, er partiet færdigt i det europæiske parlament, falder det til den anden, indledes en fornyelsens æra.

51-årige Pernille Weiss er partiets nye EU-spidskandidat og afløser den tidligere partileder, den erfarne Bendt Bendtsen, som siger farvel efter 10 år som europaparlamentariker. I modsætning til Bendtsen har hun ingen toppolitisk erfaring med i bagagen. Hendes folkestyrearbejde handler om otte år som amtspolitiker på Fyn i perioden 1996-2004.

Selv grubler hun ikke over den manglende politiske kendiseffekt. Hun noterer sig, at hun træder ind på den europapolitiske scene, hvor fortiden viger for generelle bekymringer om fremtiden, blandt andet hvad angår klimaspørgsmålet.

- Ud over at brexit-uroen har skabt en ny og markant opmærksomhed på landenes afhængighed af hinanden, er der, især blandt de yngre vælgere, et kolossalt fokus på klimaproblemerne. Det samme har EU som sådan haft de seneste fem år, og det fokus, tror jeg, betyder meget mere end alt andet for, hvor folk lægger deres stemmer, siger Pernille Weiss.

Desuden har hun en opfattelse af, at det er gået op for mange, at Bendt Bendtsen har været det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP.

- EPP udgør en tredjedel af parlamentet, som det er lige nu. Det er med andre ord en særdeles vigtig og inflydelsesrig gruppe, uanset hvilke beslutninger der træffes. Ud fra et dansk hensyn er det vigtigt, at der også i fremtiden er et dansk medlem her.

I hendes optik er det derfor også den rigtige gruppe at være en del af, hvis hun skal fremme sine mærkesager:

Annonce

1 Klimaet

For første gang siden 2000 hænger Pernille Weiss igen i lygtepælene - som de konservatives spidskandidat til EU-valget 26. maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klimaet er det allerstørste af alle vores problemer. Det kræver en øjeblikkelig og stor indsats, for naturen kan ikke reparere sig selv.

- I EPP-gruppen vil det for mig være en kerneopgave at presse på for at forsætte Bendt Bendtsens indsats med at fremme energieffektivitets-initiativer og teknologisk udvikling. Der skal også gøres et stort arbejde for klimaforbedrende teknikker og materiale i bygningsrenoveringer og for CO2-budgetter for landene og for grænseoverskrivende brancher, ligesom klimamærker i lang højere grad skal tilføre varer og produkter et klimaaftryk, siger Pernille Weiss.

2 Migration

Et andet stort tema, der efter Pernille Weiss' opfattelse kræver en europæisk indsats, er migrationen.

- Den ydre grænse skal fungere, og tempoet skal sættes op i bestræbelserne på det. Vi skal samtidig gøre en indsats, i samarbejde med FN, i de nærområder, hvor flygtninge og migranter begynder deres rejse. Det er her og ikke i Europa, asylbehandlingen bør ske og her, deres problemer skal løses og give dem beskyttelse og afklaring på, hvad der skal ske med dem.

- I hvilke af for eksempel Syriens nærområder mener du, at disse mennesker kan få beskyttelse og afklaring?

- Ja, det er ikke det mest stabile sted i verden, men jeg mener, at vi kan vende blikket mod syd og lave aftaler med afrikanske lande.

3 Handel

Når Pernille Weiss kigger tilbage på EU's, tidligere EF's, historie, ser hun en succeshistorie. Nøglen til succesen har været frihandel, mener hun.

- Den omfattende handel og det indre marked har været til gavn for os alle. Det har gjort os rige. Men der er stadig mange tekniske handelshindringer, så der er stadig meget at gøre for, at europæiske virksomheder kan begå sig i den store verden og forbedre deres produkter og produktionsformer. Der ser jeg det også som en stor opgave som parlamentariker at holde liv i det tema og dermed skabe fortsatte forbedringer, siger hun.

Vælgernes dom

Hvis Pernille Weiss bliver valgt og om fem år skal modtage vælgernes dom, er hun bevidst om, at hun alene ikke har kunnet gennemføre noget som helst, men håber samtidig, at hendes indsats for at rejse og deltage i debatterne om de centrale europæiske udfordringer bliver bemærket.

- Jeg vil gerne vurderes på, om mit bidrag har medvirket til, at danske arbejdspladser med energieffektivitet har fået bedre regnskaber, og om de er kommet videre ud på det indre marked og i resten af verden, og om klimamærkerne er rykket nærmere, ja, helst, at vi har fået dem indført. Og så håber jeg også, at jeg kan være med til at gøre den europæiske politik mere nærværende for borgerne, og at de påskønner det, siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss

Pernille Weiss er 51 år og konservativ spidskandidat til europaparlamentsvalget 26. maj.

Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med national eller international politik, men sad i perioden 1996-2004 som medlem af det fynske amtsråd.

Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient.san. og sexolog, ligesom hun har taget en mastergrad i innovation og ledelse. Endvidere har hun arbejdet som markedsansvarlig i Cowi og har været chef i Arkitema Sundhed. Siden 2008 har hun drevet ArchiMed, som er en rådgivningsvirksomhed med speciale i arkitektur i sundhedssektoren.

Pernille Weiss er opvokset i Gamborg på Vestfyn, men bor i dag på Christianshavn i København. Hun har været gift to gange og har tre voksne børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce