Annonce
Indland

Formand i venteposition: 14 gartnerier vil dyrke medicinsk cannabis

Jørgen K. Andersen fra det fynske gartneri Thoruplund mener, at reglerne og kravene for cannabs-dyrkning er for komplicerede. Han har valgt ikke at søge om tilladelse i første omgang.

Gartnernes fynske formand er ikke blandt de kommende cannabis-dyrkere. - Reglerne er for komplicerede, siger han.

Lægemiddelstyrelsen ved nu hvor mange, der vil dyrke eller importere cannabis, og hvem de er. I alt 14 har søgt om tilladelse til at dyrke cannabis, og seks fynske gartnerier har overvejet at søge, oplyser Jørgen K. Andersen, der er formand for Dansk Gartneri og selv driver Thoruplund Gartneri.

- Jeg ved ikke, om de har søgt om tilladelse, og jeg kan ikke oplyse, hvem de er, siger formanden, der dog gerne siger, at han selv er en af dem, der kraftigt har overvejet at dyrke medicinsk cannabis, men endnu ikke har taget endelig stilling.

- Men jeg er i venteposition og har ikke søgt om tilladelsen. Det er et meget kompliceret regelsæt, som vi først skal dykke ned i for det kan blive aktuelt, siger Jørgen K. Andersen.

Han lægger ikke skjul på, at han synes, det er alt for svært at få lov at forsyne kræftsyge og andre alvorligt syge danskere med medicinsk cannabis.

- Medicinalbranchen og lægeforeningen er imod. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal opfinde den dybe tallerken én gang til i Danmark, når der er så mange erfaringer at trække på fra eksempelvis USA og Canada, siger han.

Annonce

Medicinsk cannabis

I dag førstebehandler Folketinget forslaget om en fire-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis, som skal træde i kraft 1. januar 2018.Man forventer, at cirka 1500 patienter i Danmark med blandt andet sclerose, kræft og rygmarvs-sygdomme kan modtage medicinsk cannabis.

Tomat-Mads researcher

Den vej har den fynske tomat-gartner, Mads Pederen allerede kigget. Han har arbejdet målrettet på at blive godkendt til at dyrke cannabis. Det har dog ikke været muligt at træffe Mads Pedersen fra Gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Bellinge syd for Odense.

Ud over de 14 ansøgere, der gerne vil dyrke cannabis til medicinsk brug, har fem søgt Lægemiddelstyrelsen om lov til at importere cannabis og fremstille produkter, oplyser styrelsen.

Hvis angsøgerne lever op til kravene kan de regne med at få tilladelsen inden 1. januar 2018. En af ansøgerne har dog overskredet ansøgningsfristen, og det kan forsinke behandlingen, opyser Lægemiddelstyrelsen.

I dag fredag førstebehandle Folketinget forslaget om en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce