Annonce
Erhverv

Formand fra Amagerbanken: Nu vil vi gerne komme videre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere topfolk fra Amagerbanken har indgået forlig med Finansiel Stabilitet efter flere år med retssager.

Efter flere år med retssager har en række tidligere topfolk fra Amagerbanken valgt at indgå forlig i en sag med Finansiel Stabilitet.

Det skyldes et ønske om at få lukket sagen, så alle parter kan komme videre i deres liv, siger Niels Erik Nielsen, tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken.

- Uanset at de har dommen i bagagen, så er der et ønske om at kunne rejse sig op og kunne begynde at trække vejret uden at skulle tænke på den her sag. Det har betydet rigtig meget for alle, fortæller han.

Sammen med syv andre tidligere topfolk fra Amagerbanken, der gik konkurs i 2011, skal Niels Erik Nielsen samlet set betale 255,5 millioner kroner til staten.

Beløbet er blevet bestemt igennem det forlig, der er indgået mellem Finansiel Stabilitet og de tidligere folk fra den konkursramte bank.

Forliget er indgået, efter at landsretten i juni afgjorde, at den tidligere ledelse skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Den dom var Niels Erik Nielsen og de andre tidligere Amagerbanken-folk ikke enig i, og derfor søgte de efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Så langt når sagen dog ikke, nu hvor der er indgået forlig i sagen. Men på trods af det mener den tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken fortsat, at dommen ikke er rigtig.

- Vi har skrevet under på et forlig, hvor vi selvfølgelig har været helt vidende om, at vi hermed afsluttede den her sag.

- Men vi har også gjort det med den fortsatte tro på, som vi også er blevet rådgivet om, at dommen ikke er rigtig, siger Niels Erik Nielsen.

På grund af forliget har Finansiel Stabilitet nu afsluttet sagen mod den tidligere ledelse.

Ifølge Niels Erik Nielsen betales en del af den samlede erstatning af hans eget forsikringsselskab. Han ønsker dog ikke at oplyse hvor meget, eller hvordan de 255,5 millioner kroner i det hele taget fordeles mellem de dømte.

Da staten valgte at lægge sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten 375 millioner kroner, altså godt 120 millioner kroner mere end det som der nu skal betales som følge af forliget.

Forud for dommen i landsretten i juni havde byretten i 2017 valgt at frikende den tidligere ledelse for ansvar.

Årsagen til, at Amagerbanken i 2011 måtte dreje nøglen om, var store tab på specielt udlån til ejendomsspekulanter.

En efterfølgende advokatundersøgelse arrangeret af Finansiel Stabilitet anbefalede, at der skulle indledes en erstatningssag mod de tidligere topfolk i banken.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce