Annonce
Erhverv

Formand fra Amagerbanken: Nu vil vi gerne komme videre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere topfolk fra Amagerbanken har indgået forlig med Finansiel Stabilitet efter flere år med retssager.

Efter flere år med retssager har en række tidligere topfolk fra Amagerbanken valgt at indgå forlig i en sag med Finansiel Stabilitet.

Det skyldes et ønske om at få lukket sagen, så alle parter kan komme videre i deres liv, siger Niels Erik Nielsen, tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken.

- Uanset at de har dommen i bagagen, så er der et ønske om at kunne rejse sig op og kunne begynde at trække vejret uden at skulle tænke på den her sag. Det har betydet rigtig meget for alle, fortæller han.

Sammen med syv andre tidligere topfolk fra Amagerbanken, der gik konkurs i 2011, skal Niels Erik Nielsen samlet set betale 255,5 millioner kroner til staten.

Beløbet er blevet bestemt igennem det forlig, der er indgået mellem Finansiel Stabilitet og de tidligere folk fra den konkursramte bank.

Forliget er indgået, efter at landsretten i juni afgjorde, at den tidligere ledelse skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Den dom var Niels Erik Nielsen og de andre tidligere Amagerbanken-folk ikke enig i, og derfor søgte de efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Så langt når sagen dog ikke, nu hvor der er indgået forlig i sagen. Men på trods af det mener den tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken fortsat, at dommen ikke er rigtig.

- Vi har skrevet under på et forlig, hvor vi selvfølgelig har været helt vidende om, at vi hermed afsluttede den her sag.

- Men vi har også gjort det med den fortsatte tro på, som vi også er blevet rådgivet om, at dommen ikke er rigtig, siger Niels Erik Nielsen.

På grund af forliget har Finansiel Stabilitet nu afsluttet sagen mod den tidligere ledelse.

Ifølge Niels Erik Nielsen betales en del af den samlede erstatning af hans eget forsikringsselskab. Han ønsker dog ikke at oplyse hvor meget, eller hvordan de 255,5 millioner kroner i det hele taget fordeles mellem de dømte.

Da staten valgte at lægge sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten 375 millioner kroner, altså godt 120 millioner kroner mere end det som der nu skal betales som følge af forliget.

Forud for dommen i landsretten i juni havde byretten i 2017 valgt at frikende den tidligere ledelse for ansvar.

Årsagen til, at Amagerbanken i 2011 måtte dreje nøglen om, var store tab på specielt udlån til ejendomsspekulanter.

En efterfølgende advokatundersøgelse arrangeret af Finansiel Stabilitet anbefalede, at der skulle indledes en erstatningssag mod de tidligere topfolk i banken.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce