Annonce
Kerteminde

Formand for Langeskov Marked: - Nye brandregler er hul i hovedet

Langeskov Kræmmermarked samler omkring 70 000 mennesker hvert år. Men nu er det traditionsrige marked ramt af nye regler for brandsikkerhed. Foto: Nils Svalebøg
Fra januar 2020 koster det Langeskov Kræmmermarked 50-70.000 kroner at leve op til brandsikkerheden. Også Kirsebærfestivalen er truet af de nye regler.

Nordøstfyn: En ny regel fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, som træder i kraft 1. januar 2020 giver lige nu dybe panderynker hos arrangørerne af Langeskov Kræmmermarked og Kirsebærfestivalen i Kerteminde. Skal man holde et marked eller en byfest med mere end 150 deltagere, skal der fremover hyres en certificeret brandrådgiver, der kan lave en plantegning over arrangementet. En såkaldt "pladsfordelingsplan."

Plantegningen skal blandt andet sikre, at sikkerheden ved begivenhederne kan godkendes, men for Langeskov Kræmmermarked bliver mer-prisen for det vigtige stempel i størrelsesordenen 50-70.000 kroner, fortæller formand Thomas Folleraas:

- Nogen må jo kunne se, at det er fuldstændig hul i hovedet. Det er bare fordi, man vil have det privatiseret og ensrettet. Det er jo netop charmen ved byfester, at alle ikke er ens. Det ville da være synd og skam, hvis vi alle skulle ligge på en firkantet mark, der var 1000 x 1000 meter. Og hvad hvis jeg finder den bedste pris på en brandrådgiver i Silkeborg, kender han jo ikke markedspladsen i Langeskov, siger han.

Annonce

Kæmper imod med næb og klær

Langeskov Kræmmermarked venter normalt til foråret med at sende ansøgning til kommunen, men nu overvejer Thomas Folleraas at gøre det allerede inden jul. For at undgå den nye regel i 2020.

- Men det er jo som at tisse i bukserne. For i 2021 har vi problemet igen. Hvis tingene ikke havde fungeret, kunne jeg se fidusen i det. Men det er jo ikke tilfældet. Jeg har ikke hørt fra nogen markedspladser, der er faldet fra hinanden. Jeg nægter at tro, at der findes en arrangør, som ikke vil det mest sikre for både gæster, kræmmere og musikere.

Sammenslutningen for By- og Markedsfester var for nylig ude og advare imod den nye regel og vurderer, at cirka halvdelen af alle landets by- og markedsfester vil lukke ned.

- Minutterne tæller allerede, og vi kæmper med næb og klør imod det her, siger Thomas Folleraas.

I Kerteminde har Kirsebærfestivalen i første omgang spurgt kommunen til råds:

- Jeg håber, man finder ud af, at det her er en lov, der kommer til at kvæle alting, hvis det skal koste op til 100.000 kroner at holde en byfest. Vores overskud landede sidste år på 4000 kroner, så vi har jo ikke så meget at gøre med. Men Kirsebærfestival skal vi have. Så må vi bare få løst det på bedst mulig måde, fortæller formand Torben Saugmann Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce