Annonce
Kerteminde

Formand for handicapudvalget i Kerteminde: - Vi overholder loven

Britt Pedersen er formand for handicapudvalget i Kerteminde. Arkivfoto
Britt Pedersen (S) er overrasket over, at nogle beboere mistrives på Fregatten, men vil gerne gå ind i sagen.

Pårørende til beboere på støttecentret Fregatten i Munkebo fortæller, at de mange besparelser på de handicappede grænser til omsorgssvigt, og at nogle er begyndt at mistrives. Er det en tilfredsstillende måde at behandle samfundets svageste på?

- Nej, ikke som du fremstiller det der. Det er ny viden for mig. Det er ikke den opfattelse, jeg har af det, der foregår på støttecentrene.

Er det en tilfredsstillende politisk målsætning at have, at de her mennesker skal bare have mad i maven og tøj på kroppen. Har man slet ingen drømme om, at de skal have en selvstændig tilværelse og klare sig bedre?

- Det er mit indtryk, at lovgivningen bliver overholdt. Der er ikke en eneste borger, der bor på et støttecenter, uden der er pædagogisk tilsyn, støtte og hjælp hver eneste dag. Det pædagogiske personale arbejder med borgerne på, at de skal blive så selvhjulpne som muligt. Og det er ikke altid det samme, som de pårørende ønsker. Det er vigtigt, at vi respekterer borgernes ret til af egen fri vilje at sige til og fra. Det er ikke altid, de lige ønsker lave mad med en pædagog. Nogen gange vil de bare være for sig selv og sidde foran en skærm.

De pårørende fortæller, at deres opfattelse er, at de senere år er det gået den helt forkerte vej med deres sundhed. Hvad tænker du om det?

- Jeg tænker, det er da skidt. Det må vi have snakket om og gjort noget ved. Både politisk og med Handicaprådet. For hvad gør vi ved det? Hvis ikke borgerne vil ned og spise i støttecenteret, så har de jo friheden til at gå ned og handle i Netto i stedet for. Vi skal huske, at der er ikke nogen, der kan sige, at de SKAL gå over og spise i støttecentret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Annonce