Annonce
Indland

Formand for fynske læger: Regeringen slynger urealistiske tal på bordet

Morten Svenning Nielsen, der er formand for PLO i Odense og læge hos Lægerne i Centrum, havde i december besøg af Mai Mercado til en snak om praktiserende lægernes rolle og udfordringer. Foto: Vibeke Volder

Morten Svenning Nielsen, der er formand for PLO i Odense, har svært ved at se, at regeringen kan nå sundhedsudspillets mål, hvis ikke den akut finder flere varme hænder at bringe i spil.

400.000 færre indlæggelser og 500.000 færre ambulante behandlinger på sygehusene er nogle af regeringens mål frem mod 2025 i dens nye sundhedsudspil.

Men for formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Odense Morten Svenning Nielsen er det tæt ved umuligt at forestille sig, at det vil kunne lade sig gøre.

- Jeg har svært ved at forestille mig, hvem der skal løse alle de opgaver, der kommer. Der er et voksende antal praktiserende læger, som er pensionsmodne, og der skal uddannes flere, men der går mellem fem og syv år, før man får flere uddannede ud. Det er jo helt urealistiske tal, man slynger på bordet, siger han.

I det store og hele bifalder han regeringens sundhedsreform, som ifølge ham sætter et vigtigt fokus på lokale, praktiserende læger.

- Men det kommer sent. Nu har de brugt mange år på ikke at gøre det, og vi mangler sindssygt mange læger, og så tager de opgaven ud til en sektor, der i forvejen er udsultet, siger Morten Svenning Nielsen med henvisning til regeringens ønske om, at kommunerne i stigende grad skal løse regionernes sundhedsopgaver.

- Det løser ingenting bare at putte penge ind her og nu, for det, vi mangler, er stadig hænderne, fortsætter han.

Annonce

Datoerne bør skubbes

Morten Svenning Nielsen er dog glad for, at politikerne på Christiansborg gennem de senere år i højere grad har talt lægefaget op og søgt at motivere flere unge til at blive praktiserende læger.

Hvis du skulle rette noget i eller tilføje noget til udspillet, hvad skulle det så være?

- Så ville jeg bare sige, at man skulle skubbe nogle datoer, for udspillet er sympatisk og godt set med en praktiserende læges øjne, men når man kobler 2025 på, så springer elastikken i mit hoved. Man burde sige, at det er det her, man arbejder hen imod, og så tage det i det tempo, man kan, siger Morten Svenning Nielsen og tilføjer:

- 2035 havde virket antydningsvis mere realistisk.

Fredag vil regeringen på et nyt pressemøde komme nærmere ind på, hvordan man vil gøre op med den akutte lægemangel i mange kommuner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce