Annonce
Indland

Formand får fængsel for fupindsamlinger til kræftsyge børn

Hundredvis af firmaer blev narret til at donere penge til børn med kræft. Formand straffes med fængsel.

Projektet var baseret på 100 procent frivilligt arbejde, og pengene ville gå ubeskåret til danske børn med kræft.

Annonce

Sådan lød det, når Foreningen for Danske Kræftramte Børn kontaktede virksomheder for at få dem til at donere penge.

Men sandheden var en anden.

Langt de fleste af de indsamlede penge endte i lommerne hos foreningens formand og forskellige virksomheder.

Fredag er formanden blevet kendt skyldig i groft bedrageri ved Retten i Odense.

Han idømmes halvandet års fængsel. Det er dog kun tre måneder, der skal afsones, hvis han opfylder en række krav - herunder udfører samfundstjeneste.

Manden får desuden konfiskeret 2,275 millioner kroner.

Også foreningens næstformand var tiltalt for groft bedrageri. Men han er blevet frifundet i sagen.

Ifølge anklageskriftet indsamlede Foreningen for Danske Kræftramte Børn 4,7 millioner kroner i perioden 20. maj 2016 til 12. juli 2017.

3300 private virksomheder donerede pengene.

Men ud af de 4,7 millioner kroner blev 4,2 millioner kroner overført til foreningens formand og forskellige virksomheder.

Politiet modtog den første anmeldelse i sagen i efteråret 2016. Et år senere blev de to mænd sigtet. Men først i efteråret 2019 blev der rejst tiltale.

Inden sigtelserne blev rejst, afdækkede blandt andet TV2-programmet "Operation X" i 2017, at foreningen havde franarret virksomheder penge under dække af, at donationerne blev sendt videre til kræftsyge børn.

Sagen var med til at skabe opmærksomhed omkring reglerne for indsamling til velgørende formål. Indtil 2019 var indsamlinger rettet mod virksomheder ikke omfattet af indsamlingsloven.

Det betød, at foreninger, der - ligesom Foreningen for Danske Kræftramte Børn - samlede penge ind hos virksomheder, ikke skulle offentliggøre regnskaber eller følge såkaldte indsamlingsetiske regler.

Disse regler gjaldt kun ved indsamlinger rettet mod privatpersoner.

1. februar 2019 trådte en stramning af indsamlingsloven i kraft, så den i dag også omfatter indsamlinger hos private virksomheder.

Begge tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige.

Dommen blev afsagt uden retsmøde. Den dømte har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke afgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce