Annonce
Erhverv

Forligsmand udsætter varslet konflikt i to uger

Mens forhandlingerne fortsatte natten igennem i Forligsinstitutionen holdt en lille gruppe demonstranter fast i de røde faner som opmuntring til deres forhandlere.

Tidligt onsdag morgen har forligsmand Mette Christensen valgt at udsætte den varslede storkonflikt i 14 dage.

Efter 19 timers uafbrudte forhandlinger har forligsmand Mette Christensen onsdag morgen klokken 05 valgt at udsætte den varslede storkonflikt i yderligere 14 dage.

Det oplyser Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse.

- Jeg har i dag - efter at have rådført mig med de to øvrige forligsmænd - besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i indtil to uger, skriver Mette Christensen.

Dermed vurderer hun, at et forlig er muligt.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forventer ikke, at forhandlingerne kommer til at vare yderligere 14 dage.

- Nu har vi et nyt møde på fredag, og vi har fået at vide, at vi skal tage soveposen med. Forligsmanden valgte at skubbe det igen.

- Jeg tror ikke, at vi skal forhandle i 14 dage. Jeg tror, vi skal forhandle på fredag, og det er det, siger Anders Bondo Christensen.

Statens chefforhandler, Sophie Løhde (V), tager forligsmandens beslutning om at udskyde konflikten til efterretning. Hun ærgrer sig dog over, at parterne ikke nåede en løsning tirsdag.

- Vi har haft rigtig gode forhandlinger, men jeg er også ærgerlig over, at vi ikke blev færdige. Nu må vi trække i arbejdstøjet igen fredag, siger Sophie Løhde.

Forligsmanden har understreget over for parterne, at der er tavshedspligt under forhandlingerne. Det fortæller både FOA-formand Dennis Kristensen og kommunernes topforhandler Michael Ziegler.

I første omgang meldte Mette Christensen til parterne, at det ikke var en mulighed at lade de langstrakte forhandlinger fortsætte natten ud.

Inden midnat skulle der ligge en aftale klar, ellers ville det ende i en storkonflikt, lod hun ifølge DR Nyheder og TV2 parterne vide.

Senere gav forligsmanden alligevel forhandlerne ekstra tid. Det skete, da arbejdsgiverne i sidste øjeblik fremsatte et absolut sidste tilbud til lønmodtagerne.

Forslaget indeholdte ifølge TV2 en lønforhøjelse på otte procent over de næste tre år. Det blev hurtigt afvist af lønmodtagerne, hvilket sendte Mette Christensen ud i et dilemma.

Nu hvor storkonflikten er udskudt, kan strejken i stedet begynde 6. maj, mens den varslede lockout kan starte 12. maj.

Men konflikten kan også bryde ud hurtigere, hvis forligsmanden erklærer sammenbrud tidligere.

Hvis forligsmanden for eksempel i weekenden erklærer, at der ikke er mere at forhandle om, går konflikterne i gang fem dage efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce