Annonce
Danmark

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Iben Nagel Rasmussen, der er skuespiller ved Odin Teatret og datter af digteren Halfdan Rasmussen, har den seneste tid - forgæves - forsøgt at få Gyldendal til at inkludere alle hendes fars rim i en ny udgivelse. Arkivfoto: Morten Stricker.
Iben Nagel Rasmussen, hvis far var Halfdan Rasmussen, har kæmpet mod ny udgivelse af hendes fars arbejde, fordi forlaget har slettet otte rim med ord som "hottentot" og "neger".

Ryde: Havde Iben Nagel Rasmussen andre planer for sin onsdag, så måtte hun lave dem om. Radio, TV og aviser har kimet hende ned dagen lang.

- Jeg har slet ikke forestillet mig, at denne sag kunne give så megen opstandelse, men jeg synes, det er godt, at det dermed bliver italesat - og på den måde får det den modsatte effekt af det, forlaget oprindeligt ønskede, siger hun.

Gyldendal vil i to nye udgivelser præsentere samtlige Halfdan Rasmussens rim - den første udgivelse hedder "Abrakadabra og andre børnerim" - men otte rim, der indeholder ord såsom "negerdukke" er bevidst udeladt.

- Det, at man går ind og bortredigerer dele af min fars digte, er ikke i orden, siger Iben Nagel Rasmussen, der er datter af Halfdan Rasmussen og i dag bor ved Ryde ved Holstebro.

Sammen med sin bror Tom samt Lasse og Martin Spang Olsen, der er efterkommere af Ib Spang Olsen, som har lavet udgivelsens tegninger, har de længe forsøgt at omstøde Gyldendals beslutning.

"Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intentioner," skriver Gyldendal i et forord, som er blevet kompromiset mellem de stridende parter.

Annonce

De "forbudte" rim

Følgende otte rim er ikke med i udgivelsen:

"To små negerdukker", "Hittehatte hætte-huer", "Rikke", "Nogle øjne er så smukke", "Alle bilerne fra landet", "Negerdukken lille Sam", "Sikken et hus" - og "Lille negerdukke", hvor ordlyd ser herunder...

Lille negerdukke
sover i min seng
sammen med en dejlig
gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine
kære børn til ro,
klappet dem på kinden,
kysset begge to.

Vi er een familje.
Børn af samme jord.
Sov, min sorte søster
Sov, min gule bror!

Spørgsmålstegnet

Men selvom bogen er ude, og familierne sagde god for den, så ærgrer de sig stadig over beslutningen.

- Det er meget, meget langt fra sandheden, at min far skulle have brugt de ord racistisk. Både han og Spang Olsen var humanistiske mennesker, som hele livet kæmpede for de undertryktes rettigheder i alle lande, hvad enten de var gule, sorte eller blå. Men i det øjeblik, at forlaget vælger at fjerne rimene, så sættes der først rigtigt et spørgsmålstegn: Var han nu racist? Det sker i stedet for at lade ordene stå, så forældrene kan forklare, at sådan sagde man dengang. Det var ikke racistisk ment. Der var ikke andre ord, siger Iben Nagel Rasmussen.

Børnerimene skulle i stedet give mulighed for en rig snak om en anden tid mellem forældre og børn, mener Iben Nagel Rasmussen:

- Læser man rimene og se på tegningerne, så skal man virkelig have fantasi for at se, at det har noget med racisme at gøre. Jeg synes, det er langt ude. Dermed mener jeg ikke, at man skal begynde at gå ud og sige "neger" til folk på gaden. Men man skal heller ikke frisere fortiden og historien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce