x
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Forkomne buspassagerer: Giv os et læskur

Helle og Knud Jensen savner den gamle busstation, hvor der var læ og varme. Foto: Bent Warncke
På en kold og blæsende vinterdag er det en noget blandet fornøjelse at vente på bussen i Faaborg. Passagerernes humør var i bund på en kold onsdag i februar.

Faaborg: I foråret 2019 fik Faaborg en fin ny busterminal som erstatning for busstationen på den gamle den gamle banegård - elegant og stilren ser den nye ud, og der ikke sparet på klinkerne.

I den forgangne uge skulle busholdepladsen så stå sin prøve, når vejrguderne betænker faaborgenserne med kombinationen af hård blæst fra sydvest og slagregn, og spørger man dem, der står og venter, så dumper den nye holdeplads med et brag.

I venteområdet på museums-siden af vejen, mødte vi ægteparret Knud og Helle Jensen, der jævnligt tager bussen fra Faaborg til Nyborg og Odense. Her er der ingen skærmende vægge til at give læ, og begge havde hætterne trukket godt ned om ørerne mens de vendte ryggen til den hårde vind.

Knud er ikke imponeret.

- Jeg vil tro, at dem der har tegnet det her, aldrig selv har kørt med bus. Jeg savner noget læ. Jeg savner den gamle busstation, og lige nu har jeg ikke noget positivt at sige om det her, siger han og slår demonstrativt ud med armene.

- Men havde det været en solskinsdag, havde vi ikke brokket os, tilføjer Helle Jensen og smiler.

Annonce

Busholdepladsen

Faaborgs nye busstoppested på Banegaardspladsen blev indviet i april 2019.

Den blev etableret for at give "porten ind til Faaborg" et løft, og fordi den gamle stationsbygning og området omkring den indgår i udviklingsplanerne for Faaborg.

Præcist hvad, det gamle stationsområde skal bruges til, er endnu ikke besluttet.

Skur mangler vægge

I venteskuret på den anden side af vejen, møder vi de to afghanske søstre Sahra (12) og Hosnija (15).

Skuret har en tremmevæg mod syd, og der burde i princippet være mere læ her. Men skuret giver ikke meget beskyttelse på en dag som i dag.

- Prøv at se sæderne, siger Hosnija og peger på det, der burde være siddepladser for de ventende.

- Bænken er plaskvåd, fordi det regner lige igennem tremmevæggen. Der kan vi ikke sidde, konstaterer hun.

Så pigerne må stå op og vente endnu et kvarter på bussen, der skal bringe dem hjem til bopælen i Nr. Broby.

Søstrene bruger busserne dagligt til at komme omkring, og det kan ind imellem være en blandet fornøjelse.

- En dag, hvor vi tog bussen i skole, var vores tøj fuldstændig gennemblødt, fordi vi havde stået og ventet i regnen. Vi måtte tag sokkerne af og tørre dem på radiatoren i skolen, fortæller Hosnija.

Pigerne går i 5. og 8. klasse på Brobyskolerne og bor i Nr. Broby. Men de er ofte i Faaborg, fordi de har bekendte her.

- Om sommeren er det fint, så kan man gå ned til vandet og vente eller kigge på butikker, men om vinteren er det megatræls at vente på bussen i Faaborg. Der kunne godt være et rum, hvor der var lidt læ, siger Hosnija.

Og Sahra supplerer: - Og der måtte gerne være en radiator.

Senere på dagen møder vi de to faaborgpiger Amalie Robl og Marie-Louise Harbo, begge 18 år. De når kun at vente et par minutter, inden deres bus ankommer.

- Men man kunne godt bruge noget læ. Der mangler ligesom nogle vægge i det her skur, når Amalie lige at sige, inden hun stiger ind i den varme bus.

Søstene Sahra (tv) og Hosnija måtte stå op og vente på bussen - det regner igennem tremmerne, så sæderne i skuret var plaskvåde. Foto: Bent Warncke
Amalie og Marie-Louise skyndte sig ind i den varme bus, da den ankom. Foto: Bent Warncke
Værsgo og tage plads - det regner ind i skuret igennem tremmevæggen. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce