Annonce
Livsstil

Forfatter og foredragsholder Anders Seneca: Succes er ikke en til-heldig-hed

Anders Seneca arbejder som konsulent med mange forskellige arbejdspladser, og han oplever, at det at skabe en fælles forståelse af succes på den enkelte arbejdsplads, er med til at øge trivslen, arbejdsglæden og følelsen af, at det er meningsfuldt at udføre sit job. Foto: Axel Schütt
Hver morgen kigger Anders Seneca sig selv i spejlet og overvejer, hvad der skal til, for at han om aftenen kan lægge hovedet på puden og se tilbage på dagen som en succes. Den 43-årige forfatter, foredragsholder og selvstændige konsulent er aktuel med bogen "Succes skal fejres - når du er god, er vi bedst", og han mener, det vil skabe mere trivsel og mindre stress, hvis vi bliver bedre til at definere og lægge mærke til den succes, vi allerede skaber hver eneste dag.

Da Anders Seneca sidste år satte sig for at skrive bogen "Succes skal fejres" kunne han næppe have valgt et mere passende sted end New York Public Library på Fifth Avenue i byen, der aldrig sover.

Inde bag de berømte løver, Lord Astor og Lady Lenox, der vogter indgangen, satte han sig i bibliotekets majestætiske hovedrum omgivet af åbne hylder fyldt med alverdens opslagsværk. Alene det faktum, at biblioteket rummer en ægte Gutenberg-bibel, fordrer en vis ydmyghed, men hvis ikke en bog om succes skulle skrives i den pulserende amerikanske smeltedigel, hvor så?

Alligevel er oplevelsen i det smukke rum med et utal af bøger, det ornamenterede loft og lyden af flere hundrede mennesker, der arbejdede i tavshed, ikke nævnt med et ord i bogen. For Anders Seneca vil frigøre succes-begrebet fra ydre markører som dyre biler, ure, rejser og andre statussymboler og i stedet knytte det til alle de små hverdagssucceser, der bliver skabt - og overset - på alle niveauer fra direktørgangene til plejehjem, vuggestuer og rengøringspersonale.

- Der er forskel på at have succes og være en succes. At have succes bliver tit defineret ud fra nogle eksterne markører. At være en succes er foranderligt i forhold til, hvem vi er som personer, men også i forhold til, hvor vi er i livet. Succes er ikke noget, man får. Det er noget, man definerer eller skaber selv, siger Anders Seneca.

Annonce

Blå bog

Anders Seneca, 43, er uddannet inden for statskundskab og antropologi og har gjort det til sin kerneopgave at skabe forandringer og fælles motivation i organisationer.

Han har tidligere arbejdet som leder af svømmehallerne i Aarhus, men de seneste 10 år har han været selvstændig.

Han har tidligere skrevet bøgerne "Kend din kerneopgave", "Løs din kerneopgave" og "Hvad leder du efter?". Dette efterår har han udgivet "Succes skal fejres - når du er god, er vi bedst".

Han bor i Aarhus, er gift og far til tre.

Definerende øjeblikke

Han oplever, at vi som samfund er blevet bange for succes, selv om vi taler om præstationskultur, 12-tals-piger og perfektionisme. Men samtidig mener han, at vi kan blive langt bedre til at lægge mærke til alle de ting, der faktisk lykkes, for på den måde at blive bevidste om, hvad vi forstår ved en succes, og dermed have en mulighed for at kunne skabe den sammen med vores kollegaer.

Hver morgen stiller Anders Seneca sig derfor foran spejlet, kigger sig selv i øjnene og overvejer, hvad der skal til for, at han om aftenen kan lægge hovedet på puden og konkludere, at dagen har været en succes.

Uden at kunne sætte en eksakt startdato på er det en øvelse, han har brugt gennem mange år.

- Det er klart, at der har været nogle definerende øjeblikke. Et af dem var, da jeg for 17 år siden blev far første gang og gik fra at være Anders til at være Anders i en familie. Det affødte nogle refleksioner. Både over, hvad jeg giver videre til mine børn, og hvad jeg selv vil med mit liv, siger Anders Seneca, der i mange år var leder af svømmehallerne i Aarhus Kommune og i det daglige fungerede som "bademester" på badeanstalten Spanien centralt i Aarhus.

Der oplevede han, hvordan der som mange andre steder var fokus på at gøre tingene rigtigt i forhold til regler og retningslinjer. Til gengæld var der knap så meget fokus på, om medarbejderne nu også gjorde det rigtige. Det, der gav mening og skabte succes for brugerne af bassinerne.

For 10 år siden stoppede han for i stedet at arbejde som selvstændig konsulent, foredragsholder og ikke mindst forfatter, og mens han skrev de første bøger "Kend din kerneopgave" og "Løs din kerneopgave" styrkede han også sin egen bevidsthed om, hvordan vi ser på succesbegrebet.

- For mig er der forskel på at forløse potentiale og forløse formåen. I ordet formåen er vi for mig inden for det mulige, og succes handler for mig ikke om konstant at optimere eller forøge sin formåen. Vi taler ikke om drømmescenarier. Vi taler om, hvad der - givet de rammer, du nu engang er i - er dit personlige succeskriterium.

Refleksion giver bedre tid

Personligt har Anders Seneca ikke været bange for at bringe sig selv i situationer, der kunne ligne en krise. For deri ligger muligheden for et vendepunkt. Men han pointerer også, at man langtfra behøver sige sit job op, blive skilt eller foretage andre drastiske livsforandringer for at begynde at se sig selv som en succes.

Man behøver heller ikke som Anders Seneca få energi af at flytte sig og sætte nye mål.

I modsætning til den evige jagt på progression og fremdrift handler bogen også om værdien af at skynde sig langsomt. Udgangspunktet er de arbejdspladser, som Anders Seneca arbejder med, men det kunne også være i alle mulige andre sammenhænge.

- Vi har skabt et accelererende samfund i stedet for et reflekterende samfund, og det koster os dyrt. Jeg oplever, at i det øjeblik, du begynder at reflektere over succes, får du også bedre tid. Du skal ikke lave mere for at lykkes bedre, siger Anders Seneca.

Ofte oplever Anders Seneca, at enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere har hver deres definition på, hvad succes på arbejdspladsen er. Så kan det godt være, at hver enkelt har en fest, når de tager hjem fra arbejde, men samlet set har de ikke arbejdet sammen mod et fælles mål.

- Tit er min pointe, at hvis vi er helt skarpe på, hvad det er for en succes, vi skal skabe, så kan vi også bruge det til at spørge, hvad vi skal holde op med. Og det kan være mange ting, som vi gør af vane, eller fordi det giver os en god mavefornemmelse at gøre tingene på en bestemt måde, siger Anders Seneca.

Han oplever, at folk kigger mærkeligt på ham, hvis han spørger, om de har god tid. Det er nærmest blevet noget at skamme sig over.

- De gamle romere sagde "festina lente" - skynd dig langsomt. Det er en grundvisdom, vi godt kunne lære lidt af. Jeg kommer på mange arbejdspladser, hvor man bruger utroligt meget tid på at tale om den tid, man ikke har, men aldrig taler om, hvad man bruger tiden på. Kulturen og måden, vi taler om tiden på, viser sig faktisk at have afgørende betydning for, hvor travlt vi oplever at have, siger han.

Anders Senecas tre trin til succes

1. Fokuser: Har I en fælles forståelse af, hvad succes er? Gør I tingene rigtigt og i overensstemmelse med de standarder, der er vedtaget? Eller gør I også det rigtige - det, der er behov for? Vi får det, vi fokuserer på. Kan I svare på, hvordan en succes ser ud?

2. Forløs: En ting er at definere en succes. Noget helt andet er at udføre det i praksis, og det er vidt forskelligt, hvordan det gøres på forskellige arbejdspladser. Fælles er det imidlertid, at man kan kigge på vilkår og udfordringer. Vilkår skaber vores rum for muligheder, mens der i forhold til udfordringer er stor forskel på, om man bruger tiden på det, man kan gøre noget ved, eller de ting, man ikke kan ændre på. Samtidig er det ifølge Anders Seneca vigtigt, at hver enkelt medarbejder kan se sin egen definerede opgave indgå i det fælles arbejde mod målet.

3. Fejr: De er to årsager til, at det er vigtigt at fejre succes. I fejringen ligger en anerkendelse og opmærksomhed rettet mod det præsterede. Fejringen skal ikke ses som en afslutning på en proces, men som en mulighed for at gøre status og derfra fokusere igen. Samtidig skaber fejringen en fælles bevidsthed om det, medarbejderne har skabt i fællesskab, og det styrker den fælles motivation.

Tre trin til succes

Begynder vi at tale om, hvad der er vores fælles succes på en arbejdsplads, mener Anders Seneca, at det kan styrke vores trivsel og reducere risikoen for stress.

- Man siger tit, at trivsel skaber succes, men jeg oplever det omvendte. At når vi sammen skaber succes, så trives vi også. Og er succesen ikke klart defineret, så forstår jeg godt, at man bliver stresset. Man skal bestemt ikke negligere stress, men vi håndterer det tit med et sigte mod, at stressramte skal tilbage i møllen igen. Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi kan afmontere accelerationen og erstatte den med refleksion. Vi kan ikke bryde med det vilkår, at tingene går hurtigt, men vi kan gøre os i stand til at være i et hastigt arbejdsliv. Og i den forbindelse kunne jeg også sige familieliv eller relationer, understreger Anders Seneca.

Han ser tre trin på vejen til at blive en succes.

Fokuser, forløs og fejr.

Først skal vi definere for os selv, hvad der er en succes for os. Derefter skal vi gennemføre det, og til sidst skal vi sørge for at fejre de ting, der lykkes. Ikke udelukkende for at spise mere kage, drikke mere vin eller på anden måde belønne os selv. Det handler også om at holde fast i en fælles forståelse af, hvad der sikrer os succes på en arbejdsplads.

- Fælles succes begynder med individuel bevågenhed, siger Anders Seneca, der både har og er en succes.

Anders Seneca arbejder som konsulent med mange forskellige arbejdspladser, og han oplever, at det at skabe en fælles forståelse af succes på den enkelte arbejdsplads, er med til at øge trivslen, arbejdsglæden og følelsen af, at det er meningsfuldt at udføre sit job. Foto: Axel Schütt

Pligt til at gøre os umage

Det sidste, fordi han hver dag beslutter sig for at ville være det. En rutine, der måske kan synes letkøbt, når han som selvstændig konsulent, foredragsholder og forfatter i høj grad styrer sin egen tid. Men også en rutine, som han mener er endnu mere vigtig, hvis man arbejder eller lever i en ramme med faste strukturer, som man ikke selv kan lave om.

- Medmindre vi er meget religiøse og tror, vi lever mange gange, har vi også en pligt til at gøre os umage. Det er også det, succes for mig handler om. For mig at se er der stor forskel på "godt nok" og "bedst muligt", for med "bedst muligt" har vi i det mindste haft en refleksion i forhold til, hvad der er min formåen, og hvordan succesen ser ud med de rammer og vilkår, jeg nu engang er i. Det gælder også på det personlige plan, siger Anders Seneca.

Ved hver dag at spørge sig selv om, hvordan han bliver en succes, får han følelsen af selv at have førertrøjen på i sit liv i stedet for blot at lade livet koste rundt med ham.

- Det er et spørgsmål om, hvem du lader definere meningen i dit liv, og der ser jeg en tendens til, at vi i høj grad lader vores succes være defineret af andre. Nogle vil sige, at det er en del af at være et komplekst samfund, men succes er ikke en til-heldig-hed. Succesbevidsthed starter hos os selv.

Hver morgen kigger Anders Seneca sig selv i spejlet og tænker over, hvad der skal til, for at han, når dagen er omme, kan konkludere, at han har været en succes. På den måde ved han, hvad han skal fokusere på. Foto: Axel Schütt
Hver morgen kigger Anders Seneca sig selv i spejlet og tænker over, hvad der skal til, for at han, når dagen er omme, kan konkludere, at han har været en succes. På den måde ved han, hvad han skal fokusere på. Foto: Axel Schütt
Anders Senecas bog "Succes skal fejres - når du er god, er vi bedst" bliver af nogle udlagt som et opgør med janteloven. Sådan ser han det ikke selv. - Jeg vil meget hellere formulere det positivt, for det er ikke et spørgsmål om, at der ikke er succes i dag. Vi skal bare blive mere bevidste om, hvad vi forstår ved en succes, og hvordan vi skaber den sammen med andre, siger han. Velvidende, at det for mange både er svært at sige ordet "succes" og sætte ord på, hvad de er stolte af. Foto: Axel Schütt
Anders Senecas bog "Succes skal fejres - når du er god, er vi bedst" bliver af nogle udlagt som et opgør med janteloven. Sådan ser han det ikke selv. - Jeg vil meget hellere formulere det positivt, for det er ikke et spørgsmål om, at der ikke er succes i dag. Vi skal bare blive mere bevidste om, hvad vi forstår ved en succes, og hvordan vi skaber den sammen med andre, siger han. Velvidende, at det for mange både er svært at sige ordet "succes" og sætte ord på, hvad de er stolte af. Foto: Axel Schütt
At have succes bliver ofte forbundet med fremdrift og acceleration, men for Anders Seneca handler det at være en succes i høj grad også om at stoppe op og reflektere over, hvad der definerer succesen. Både på arbejdspladsen men også for hver enkelt af os. - Jeg oplever, at i det øjeblik, du begynder at reflektere over succesen, får du også bedre tid. Du skal ikke nødvendigvis lave mere for at lykkes bedre, for i snakken om, hvad der er en succes, ligger også det at tale om, hvad vi skal holde op med. Succes kræver både fokus og fravalg, siger Anders Seneca. Foto: Axel Schütt
At have succes bliver ofte forbundet med fremdrift og acceleration, men for Anders Seneca handler det at være en succes i høj grad også om at stoppe op og reflektere over, hvad der definerer succesen. Både på arbejdspladsen men også for hver enkelt af os. - Jeg oplever, at i det øjeblik, du begynder at reflektere over succesen, får du også bedre tid. Du skal ikke nødvendigvis lave mere for at lykkes bedre, for i snakken om, hvad der er en succes, ligger også det at tale om, hvad vi skal holde op med. Succes kræver både fokus og fravalg, siger Anders Seneca. Foto: Axel Schütt
At have succes bliver ofte forbundet med fremdrift og acceleration, men for Anders Seneca handler det at være en succes i høj grad også om at stoppe op og reflektere over, hvad der definerer succesen. Både på arbejdspladsen men også for hver enkelt af os. - Jeg oplever, at i det øjeblik, du begynder at reflektere over succesen, får du også bedre tid. Du skal ikke nødvendigvis lave mere for at lykkes bedre, for i snakken om, hvad der er en succes, ligger også det at tale om, hvad vi skal holde op med. Succes kræver både fokus og fravalg, siger Anders Seneca. Foto: Axel Schütt
Anders Seneca arbejder som konsulent med mange forskellige arbejdspladser, og han oplever, at det at skabe en fælles forståelse af succes på den enkelte arbejdsplads, er med til at øge trivslen, arbejdsglæden og følelsen af, at det er meningsfuldt at udføre sit job. Foto: Axel Schütt
Selv om Anders Seneca i høj grad taler om succes på arbejdspladsen, så kan bogen også læses i andre sammenhænge. Som eksempel nævner han sin ældste datter, der går i gymnasiet og dermed er en del af en generation, som i høj grad er nødt til at forholde sig til eksterne markører, som de for eksempel bliver eksponeret for på sociale medier. - Vi skal ikke ud i en underlig lalleglad 1970'er-retorik, men refleksionen og bevidstgørelsen om, hvem der egentlig definerer vores succes, er vigtig, pointerer Anders Seneca. Foto: Axel Schütt
Selv om Anders Seneca i høj grad taler om succes på arbejdspladsen, så kan bogen også læses i andre sammenhænge. Som eksempel nævner han sin ældste datter, der går i gymnasiet og dermed er en del af en generation, som i høj grad er nødt til at forholde sig til eksterne markører, som de for eksempel bliver eksponeret for på sociale medier. - Vi skal ikke ud i en underlig lalleglad 1970'er-retorik, men refleksionen og bevidstgørelsen om, hvem der egentlig definerer vores succes, er vigtig, pointerer Anders Seneca. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce