Annonce
Bøger

Forfatter Mads Peder Nordbo: - Jeg er den dårligste kammerat, man kan have

Mads Peder Nordbo er efter fire år i Grønland vendt hjem til Tommerup St., hvor hus, have og forfatterskab får lov at sluge al hans tid. Foto: Nils Svalebøg
Forfatter Mads Peder Nordbo er efter flere år i Grønland igen faldet på plads i sin barndoms Tommerup St. Her arbejder han så meget, at der hverken er plads til venner eller kæreste. 16. august udkommer han med endnu en krimi.

Mads Peder Nordbo er blevet en populær forfatter. Han udkommer i over 30 lande, og om få dage er han aktuel med sidste bind i sin Grønlandstrilogi, som filmselskabet Epiq vil omsætte til en tv-serie sammen med et amerikansk selskab. Måske er populariteten årsag til, at kvinder i stigende antal er begyndt at invitere ham på kaffe.

- Jeg får mange invitationer på Instagram, men jeg siger altid nej tak. Jeg har bestemt mig for at arbejde og har ikke tid til at blive forelsket. Jeg vil heller ikke være sådan en, der ikke er mentalt til stede i et forhold, fordi jeg hellere vil arbejde. Hvorfor er det i øvrigt altid kaffe? Jeg kan slet ikke lide kaffe!

Mads Peder Nordbo ler afvæbnende, men han mener det alvorligt. På samme vis som når han siger, at han først har tid til et socialt liv efter 2022. For da vil han være godt i gang med to nye trilogier.

- Jeg er i øjeblikket den dårligste kammerat, man kan have, for forfatterskabet, min datter, mit hus og min have tager al min tid.

Mads Peder Nordbo siger, at det på ingen måde må opfattes, som om han angler efter en tudekiks. Tværtimod.

- Jeg har fået en fantastisk gave med det her gennembrud. Noget, som alle forfattere drømmer om. Det er en enestående chance, og derfor knokler jeg gerne måsen ud af bukserne. Det er ikke givet, at succesen fortsætter, for jeg ved fra andre forfattere, at man kan miste læserne igen.

Om huset i Tommerup Stationsby - en stor gul og gammel murstensvilla, som Mads Nordbo købte med sin ekskone i 2002 - siger han, at det er en del af hans sjæl, og derfor kan han ikke overlade til håndværkere og rengøringsfirmaer at forbedre og passe på det. Han foretrækker også selv at passe den store, gamle have. I øjeblikket pudser han murværk, og et par døre venter på maling.

- Jeg kan lide at være altmuligmand.

Han kan også godt lide at afbryde sit skriveri på kontoret, som er en hule af gamle møbler med et nyt poolbord i midten, ved at gå ture i sit hus og kigge på sine ting. Røre ved dem, dufte i en gammel bog - det giver hjernen ro, siger han.

Og der er nok at kigge på og pille ved, for forfatteren er en samler med en forkærlighed for gamle dage. Han elsker ældre malerier i guldrammer og samler på gamle bøger. For eksempel har han flere hylder med førsteudgivelser af blandt andre H.C. Andersen og I.P. Jacobsen - herunder originale tryk fra blade og aviser med historier, fra før de blev bogudgivet. Der er flere rariteter. Som en lille bog om skuespil-lære fra 1600-tallet og en førsteudgave af Emil Aarestrups digte fra 1838, der kun blev solgt i 37 eksemplar.

Han har også en montre med en stensamling. Fra opaler i Australien og fossiler fra Grønland til sibirisk kobber og lava fra Island og Italien. Han har hentet det hele selv. Meget af det står i hans bibliotek, hvor Grønland dominerer med tupilakker, en kobberhammer fra den gamle og nu forladte Færingehavn ved Nuuk til en ophængt narhvalstand på 216 centimeter.

Annonce

Blå bog

Mads Peder Nordbo, Født 1970.

Opvokset og bor i Tommerup St. sammen med datteren Arendse, som er elev på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.
Uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi. Har forsket i runer og sproghistorie. Debuterede i 2012 med "Odins labyrint - et glasbarns fortællinger". Andet bind hedder "Thuleselskabet". Treeren er endnu ikke skrevet. Har også skrevet den selvstændige spændingsroman "Gudspartiklen". I Grønlandsserien er udkommet "Pigen uden hud", "Kold angst" og 16. august udkommer ”Kvinden med dødsmasken”.

Er gået i gang med at skrive en ny Grønlandstrilogi. I modsætning til den foregående, som foregår i 2014 med tilbageblik til 1970’erne og 1990’erne, vil den nye trilogi foregå i nutiden. Mads Peder Nordbo er også i gang med en ny fantasytrilogi for voksne.

Har i Grønland arbejdet som kommunikationskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq, der er en storkommune, som blandt andet omfatter Nuuk, hvor der bor 17.000 mennesker. Han arbejder stadig freelance indimellem for borgmesterkontoret. Det er med til at holde ham skarp på grønlandske forhold, siger han.

Naturen slår ihjel

Mads Peder Nordbo nåede at bo i Grønland i fire år. Efter flere år med uforklarlig søvnløshed blev han langsomt afstresset i kulden, hvor naturen er klar til at slå dig ihjel, og hvor klimaet er en hovedperson, der langt hen ad vejen bestemmer muligheden for foretagsomhed.

- Ofte er der ingen telefonkontakt, når man bevæger sig ud, så man er nødt til at have lidt respekt. Være en smule bange. Alle mennesker burde prøve, hvordan det er, når telefonen bliver ligegyldig og ikke har større værdi end en kuglepen, for mange glemmer, hvordan det er at tænke selv og fordybe sig. Det lærte jeg i Grønland, hvor jeg i begyndelsen var ved at blive sindssyg, når jeg ikke kunne komme på internettet. Nu savner jeg Grønland, siger Mads Peder Nordbo.

- Men arbejdsmæssigt er det mest rigtigt for mig at bo her, fordi Tommerup St. er et bedre udgangspunkt end Grønland for at rejse ud i verden. Jeg kan godt mærke, at jeg kan have lidt uro her og igen have sværere ved at sove, men det bliver aldrig så slemt som før Grønland. Jeg har lært at sige nej og acceptere ting. Verden går ikke under, hvis jeg ikke når alt det, jeg har planlagt.

Mads Peder Nordbo har blandt andet været i Australien, hvor hans Grønlandstrilogi er særligt populær, og i september skal han til litteraturfestival i Tyskland. I Tjekkiet er etteren stadig på bestsellerlisten efter 10 måneder, og det går godt i Polen og Østeuropa i det hele taget. I næste uge udkommer han i Israel, og det går godt i Italien, Tyskland og …

I det samme banker det på døren. Posten kommer med en stor kasse bøger. Det er trilogiens nummer to ”Kold angst” på norsk og svensk, en bogklubudgave af etteren, ”Pigen uden hud”, på italiensk og andenudgaven af samme på tysk og som lydbog. I pakken ligger også første danske eksemplar af ”Kvinden med dødsmasken”, som udkommer 16. august. Det er første gang, forfatteren holder sin nye bog i hænderne. Men han nægter at læse i den, for så kommer han måske i tanke om noget, han ville have gjort anderledes, og det tåler han dårligt.

Salget måtte godt være bedre i Danmark. Derfor har de to foregående bøger i serien fået nyt forsidelook, der passer til forsiden af ”Kvinden med dødsmasken”. De gamle forsider var måske for kunstneriske, funderer Mads Peder Nordbo og snupper en lakridsmandel, selv om han ellers har forsaget både kulhydrater og sukker den seneste måned og er blevet ti kilo lettere.

En ny trilogi

Mads Peder Nordbo kalder sin trilogi for Arctic Noir - en genrebetegnelse, han selv har opfundet inspireret af Nordic Noir. Scenen er Grønland, særligt hovedstaden Nuuk. Hovedpersonerne er journalisten Matthew Cave, hvis far er amerikaner, og Tupaarnaq, en ung grønlandsk kvinde med en oprørende brutal fortid. Et gennemgående tema i de tre bøger er det seksuelle misbrug, som rammer op til hvert fjerde grønlandske barn, og ikke mindst amerikanernes tilstedeværelse på Thulebasen.

- Grønland er langt fra at kunne forsørge sig selv. Omkring 80 procent af økonomien kommer fra Danmark. Dertil sørger det danske militær for, at Grønland ikke ligger ubeskyttet hen. Hvis Grønland blev selvstændigt, ville USA annektere øjeblikkeligt, for USA kan ikke tolerere et blottet Grønland åbent for russiske eller kinesiske interesser. Og så var det formentlig slut for grønlænderne med rettigheder som for eksempel gratis uddannelse. Jeg tror, vi skal være glade for, at amerikanerne har accepteret, at Danmark og Arktisk Kommando står for at håndhæve suveræniteten, siger Mads Peder Nordbo.

Netop selvstændighedsdebatten og de amerikanske interesser er filmselskabets vinkel på hans bøger, fortæller han.

- Derfor har de også bedt mig om at holde fat i den vinkel i ”Kvinden med dødsmasken”. Men jeg kan ikke fortælle så meget om filmplanerne, og hvor realistisk det er, at tv-serien bliver til noget. Jeg ved, at der er sat udviklingspenge af til formålet, så det er ikke blot en opkøbt rettighed, der ender i en skuffe. Og jeg ved, at planen er en engelsksproget tv-serie på 12 til 16 afsnit, som baserer sig på alle tre bøger i trilogien.

For Mads Peder Nordbo handler trilogien til dels om hævn, men mest om kærlighed.

- De etiske dilemmaer fylder meget hos mig, for hvornår er hævn i orden? Jeg vil gerne give læserne mulighed for at forstå mine gerningsmænd. Hvorfor de er, som de er? Ingen mennesker fødes onde. Men essensen i trilogien er for mig kærlighed. Når et menneske er knust kærlighedsmæssigt, tør det så elske igen? Hvad skal der til, for at det atter tør nærme sig nærheden. Det spørgsmål har ligget i mig altid. Tænk blot på min datters navn Arendse. Hun er opkaldt efter forfatter Johannes Ewalds ulykkelige kærlighed af samme navn.

Mads Peder Nordbo: ”Kvinden med dødsmasken”, 336 sider. Politikens Forlag. Udkommer 16. august.

Om bogen

”Kvinden med dødsmasken”

I bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland finder man en død mand, der tilsyneladende er blevet dræbt af en kvinde. En kvinde, som har været død og begravet i mere end et halvt år. I det grønlandske samfund spreder frygten sig, for kan moderen være en levende død? En såkaldt Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis mål er hævn.

Den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet, kommer under mistanke, og hendes ven, journalisten Matthew Cave, prøver at hjælpe hende. Undervejs lærer han, at hun ikke er den, han tror, hun er, og samtidig dukker flere lig op, mens Matthew ender med selv at blive jagtet. Bogen er tredje og sidste bind i trilogien.

- Jeg føler, at jeg med treeren har fundet mine ben som krimiforfatter. Den har mere mystik, uhygge og et passende tempo, siger Mads Peder Nordbo.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce