Annonce
Nyborg

Forfatter: Måske er gamle præstegårde bare for stor en mundfuld for menighedsråd

Flødstrup Præstegård set oppe fra. Det er kun hovedbygningen næmest vejen, som skal rives ned og erstattes af en ny.

Flødstrup/Ullerslev: Der var lettelse at spore hos medlemmerne af menighedsrådet i Flødstrup-Ullerslev, da de forleden inviterede Fyens Stiftstidende på besøg i den gamle præstegård for at fortælle om det arbejde, som går i gang lige om lidt.

Og man forstår dem godt. For forud er gået flere års tovtrækkeri i en sag, der har slået flere krøller undervejs.

Som da et flertal i det tidligere menighedsråd sidste år pludselig undsagde den aftale, de selv havde været med til at indgå, om at bevare en præstebolig i Flødstrup. Samtidig ønskede flertallet at skille de to sogne ad. Og det alt sammen med kun en uge til menighedsrådsvalget.

Annonce

Selv om det nu ser ud til, at der er faldet ro omkring præstegården, så rejser hele sagen spørgsmålet om, hvorvidt de gamle præstegårde simpelthen er for stor en mundfuld for de enkelte menighedsråd.

Det mener i hvert fald tidligere sognepræst og ph.d. i kirkehistorie samt tidligere redaktør på Kirkehistoriske samlinger, Jens Rasmussen. I en ny bog kaldet "Præstegården i lokalsamfundet - dagligliv og kulturarv", der er udgivet på Aarhus Universitetsforlag, gennemgår han hele sagen og Fyens Stiftstidendes dækning heraf.

Han bemærker blandt andet, at fagfolkene langt fra var enige i spørgsmålet om, hvorvidt der er en god ide at rive den gamle hovedbygning ned. Og at en såkaldt SAVE-værdi på tre ikke altid er nok til at redde en gammel bygning, når den er i tilstrækkelig dårlig stand, og når markante ombygninger har skæmmet den oprindelige byggestil.

Men frem for alt så hæfter han sig ved, hvordan byggesagen har taget den ene overraskende drejning efter den anden i takt med, at flertallet er skiftet internt i menighedsrådet.

- Det er spørgsmålet, om gamle præstegårde og deres kulturarv ikke er for kompliceret at styre for de enkelte menighedsråd. Siden den kirkelige lovgivning fra 1922 har kompetencen ligget hos menighedsrådene, men problemer med præstegårdes kulturarve er opstået flere steder i Folkekirkens stifter og har medført forskellige sagsforløb og i flere tilfælde stor lokal uenighed. Tiden taler måske for nye fælles ministerielle retningsliner til hjælp for Folkekirkens stifter og menighedsråd, hedder det afslutningsvist i bogen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce