Annonce
Erhverv

Forfatter lettet over tv-afsløring

Direktør Asger Jensby (th), bliver nu anklaget for at have smykket sig med lånte fjer.

Tv-afsløringen af erhvervsmanden Asger Jensbys falske cand.merc.-titel vakte lettelse hos forfatter, der i ny bog om IT Factory fortalte om forholdet.

Det vakte lettelse og glæde hos forfatteren til en ny bog om IT Factory, da DR Nyheder søndag aften kunne berette om erhvervsmanden Asger Jensbys falske titel som cand.merc. I virkeligheden nåede han "kun" at få en HA-eksamen. Sanne Udsen, konsulent, ph.d. og forfatter, udsender mandag en bog om IT Factory-skandalen, og hun har her peget på de smykkede fjer hos Jensby.

- Jeg var rigtig glad, da jeg så det, for jeg har da været lidt bekymret for at skrive det, siger Sanne Udsen, der også måtte igennem mange diskussioner med både forlag og juridiske konsulenter. Hun baserer sine oplysninger på særligt troværdige kilder. Men DR fik direkte sagen bekræftet hos Handelshøjskolen i Århus - noget, som ifølge Sanne Udsen ellers ikke er så nemt.

Sanne Udsen, der tidligere har skrevet en bog om "psykopater i jakkesæt", undrer sig over flere ting ved den falske Jensby-titel. Det har åbenbart været forholdsvis almindelig kendt, i hvert fald nogle steder, at Jensby aldrig var cand.merc., selv om han selv oplyste om det.

- Jeg kan undre mig over, hvorfor bankerne ikke går mere ind i det, når man har de vedholdende rygter om Jensby og desuden en direktør, Stein Bagger, med blandede resultater bag sig. Synes de ikke, rygter er seriøse - eller har de ikke hørt dem, spørger Sanne Udsen.

Hun kan konstatere, at det er ganske udbredt at bruge falske titler - men advarer mod at gøre det. Når først man en gang har hæftet en forkert titel på sig selv, er det meget svært at komme bort fra igen, påpeger hun.

Annonce

Hun kan konstatere, at det er ganske udbredt at bruge falske titler - men advarer mod at gøre det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce