Annonce
Navne

Forfatter om Greta Thunberg: - Det, hun fremprovokerer i mig, er spørgsmålet om, hvorfor jeg snakker og ikke gør noget

Erik Strid udgav i sommers en bog om munken og helgenen Frans af Assisi. I januar indleder han en mindre foredragsrække om bogen, der er ment som et diskussionsoplæg og supplement til eksisterende litteratur om munken. Arkivfoto: Kenneth Skipper
I sommers udgav den pensionerede præst Erik Strid fra Svendborg en bog om den italienske munk og helgen Frans af Assisi. I januar indleder han en mindre foredragsrække om den 800 år gamle historie, der for forfatteren trækker tråde op til nutiden.

Det er aldrig til at vide, hvordan værket bliver modtaget, når forfattere sender nye bøger på gaden, men for den pensionerede studenter-, sogne- og fængselspræst Erik Strid er det blevet til gode anmeldelser af hens seneste bog "En lille ny tosse i verden".

Bogen handler om den italienske munk Frans af Assisi, som blev kåret til helgen for små 800 år siden, og som har fascineret den sydfynske forfatter i et halvt århundrede.

Værket er ment som et diskussionsoplæg og supplement til eksisterende litteratur om munken, som Erik Strid ofte bare omtaler som "Frans".

Og selvom der er tale om en flere hundrede år gammel historie længe før debat om udledning af drivhusgasser og fældning af regnskoven, kobler han i sine foredrag Frans sammen med den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, oplyses der på Sct. Jørgens Kirkes hjemmeside.

Var Frans af Assisi reformator før Johan Hus og Martin Luther? Var han socialrevolutionær før bondeoprøret i 1500-tallet, og var han klimaforkæmper før Greta Thunberg, lyder nogle af forfatterens spørgsmål.

Erik Strid påstår ikke at ligge inde med svar på spørgsmålene, men han vil forholde sig til dem og bringer dem i spil.

Hvordan forfatteren så lige kobler legenden om en munk sammen med den nutidige historie om en ung, svensk klimaaktivist sammen, giver Erik Strid en forklaring på:

- Det er fristende at drage paralleller mellem Frans af Assisi for 800 år siden og Greta Thunberg netop nu, ikke mindst fordi ordet klimatosse, som blev lanceret samtidig med min udgivelse, og som jeg ikke kendte, da jeg skrev eller valgte titel, forklarer han om sit værk "En lille ny tosse i verden".

Annonce

Munk ville beskytte naturen

For Erik Strid udspringer hans sammenkobling af de to også af, at man ifølge ham ved fra historiske kilder, at den for længst afdøde munk tænke i klimabeskyttelse på landjorden.

Han hæfter sig også ved, at munken gjorde noget konkret og ikke lod det være ved snakken.

- Nu handler det så om klimaet, hvor vi snakker en forfærdelig masse som undskyldning for ikke at foretage os noget. Noget andet er, at Frans vitterlig følte sig som dybt og intenst i familie med naturen og omgivelserne. Han forholdt sig til det misbrug af naturen, som er en del af grunden til, at vi sidder i suppedasen nu, forklarer Erik Strid og tilføjer, at munken faktisk handlede og gjorde noget.

- Han gav konkret vejledning til brødrene ude i de små klostre. Når de fældede et træ, skulle de helst lade noget stå, der kunne skyde igen. Og de skulle lade et hjørne af haven stå, så det kunne få lov at passe sig selv, forklarer Erik Strid.

Thunberg pirker til forfatteren

Det er netop her Erik Strid bringer den nulevende, svenske klimaaktivist på banen:

I hans optik tager hun med Erik Strids egne ord nemlig også "nogle ting" alvorligt og ønsker handling i stedet for snak, og samtidig pirker hun til den sydfynske præst og forfatter.

- Det, hun fremprovokerer i mig, er spørgsmålet om, hvorfor jeg snakker og ikke gør noget. Jeg har skrevet en bog. Det er ord, men hvorfor gør jeg ikke noget? Det spørgsmål til mig selv udspringer af det, Greta Thunberg gør og siger, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce