Annonce
Udland

Forfatter: Danske IS-krigere blandt dem Tyrkiet vil hjemsende

Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Der er danske IS-krigere blandt dem, Tyrkiet har planer om at sende hjem, siger forfatter til IS-bøger.

Tyrkiet vil ifølge indenrigsminister Suleyman Soylu fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Og i fængslerne sidder der i hvert fald "et par stykker", som har dansk statsborgerskab.

Det fortæller Deniz Serinci, der er journalist og forfatter til flere bøger om både Islamisk Stat og Tyrkiet. Han har kendskab til aktuelle sager om IS-krigere, som sidder i tyrkiske fængsler.

Han ved ikke præcis, hvor mange der er tale om.

- Der er et par stykker, og så er der dem, som tyrkerne - måske, måske ikke - har fanget i Syrien.

- Vi taler om 36 voksne med tilknytning til Danmark, som er i Irak, Syrien eller Tyrkiet lige nu, som typisk er taget derned for at kæmpe for IS. Heraf er 26 danske statsborgere og 40 børn, siger Deniz Serinci.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, oplyste torsdag, at der sidder 1149 medlemmer af IS "i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere". Tyrkiet har ikke oplyst, hvilke lande de pågældende personer er fra.

Ifølge Deniz Serinci omfatter den tyrkiske hjemsendelse af IS-krigere også dem, som Tyrkiet har taget til fange i eksempelvis Syrien. Derfor er det svært at kende det præcise omfang af danskere iblandt.

Nogle af dem med dansk statsborgerskab har været i kampe for IS, fortæller Deniz Serinci.

Trods Tyrkiets udmelding tror Serinci ikke, at danske IS-krigere ender i Danmark lige foreløbig.

- Der er nogle procedurer, der gør, at det for mig at se er usandsynligt, at der står en dansk IS-kriger i Kastrup (Københavns Lufthavn, red.) allerede på mandag.

- Rent proceduremæssigt tror jeg ikke, at det kan gå så stærkt, siger Deniz Serinci.

Men hvis Tyrkiet beslutter sig for at sende IS-krigere med dansk statsborgerskab til Danmark, så er Danmark tvunget til at tage imod dem.

Det fortæller advokat Thorkild Høyer.

- Juraen er sådan, at Danmark er forpligtet til at tage imod danske statsborgere.

- Danmark er også forpligtet til, såfremt en statsborger henvender sig til en dansk repræsentation i udlandet, at hjælpe vedkommende til at rejse hjem - dog for egen regning, siger Thorkild Høyer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];