Annonce
Danmark

Arrangører af byfester og markeder kan ånde lettet op: Boligministeren sabler omstridt regelsæt

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller, at han selv er fra et vestsjællandsk lokalsamfund, der har tradition for byfester og markedspladser. Den slags arrangementer skal ikke kvæles i administrativt bøvl, slår han fast. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har onsdag ændret i det bygningsreglement, der kunne have tvunget mindre byfester og markedspladser til at smide flere tusinde kroner efter plantegninger.

Foreningsliv: Byfester og markeder skal ikke længere se frem mod et 2020, der for dem ville byde på store omkostninger til plantegninger, når et arrangement skulle løbe af stablen. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har netop ændret i det regelsæt, der især ville presse mindre arrangørers økonomi.

- Jeg holdt et møde her til morgen (onsdag, red.) med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og der har jeg sagt til dem, at den ordning, der gælder for byfester og markedspladser, fortsat skal være gældende, siger Kaare Dybvad Bek.

En administrativ ændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde nemlig betydet, at arrangører af byfester, festivaler og markeder skulle hyre en ekstern certificeret rådgiver til at lave en såkaldt pladsfordelingsplan, som normalt ville blive lavet af den respektive kommune - ofte uden gebyr.

- Derfor kan de gøre, som de har gjort indtil nu, hvor de kan gå ned til kommunen og så kan kommunen selv stå for det, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce

Omkostningsfulde regler

Problemet med de eksterne certificerede rådgivere, en såkaldt brandrådgiver, er deres høje timepris. Typisk koster de mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For arrangører af by- eller markedsfester med et par hundrede deltagere ville plantegningen alene kunne løbe op i 10.000 kroner.

- Det var en dejlig nyhed at få. Vi havde jo frygtet, at hvis den her regel trådte i kraft fra første januar, ville mange foreninger simpelthen smide håndklædet i ringen, da de ikke ville have råd til at arrangere disse begivenheder, siger Otto Skak, der er formand for sammenslutningen By- og Markedsfester.

Værre er, at arrangørerne af sådanne midlertidige events ville have skullet hyre en rådgiver hvert år, da for eksempel en byfest sjældent opbygges efter samme skabelon år efter år.

- Boligministeren har nok trukket det tilbage, fordi det er gået op for ham, hvor alvorlig denne sag i grunden er, og at det på ingen måde er sund fornuft, siger Otto Skak.

Og det er netop tilfældet. Kaare Dybvad Bek har hørt fra mange, at det foreslåede regelsæt ville betyde, at man ødelægger engagementet i de små lokalsamfund.

- At man ødelægger deres arbejdsforhold ved at tvinge dem til at betale mange penge for private rådgivere - det vil jeg som minister ikke lægge navn til, siger Kaare Dybvad Bek.

Et dårligt regelsæt

Otto Skak fortæller, at hans forening har startet protesterne, og at mange andre såsom Dansk Live og Halinspektørforeningen har presset på. Kaare Dybvad Bek har kunnet mærke presset.

- Jeg er overrasket over de mange protester. Jeg er blevet ringet op af byfester og festivaler i hele landet. Det bliver jeg da påvirket af, siger Kaare Dybvad Bek.

Regelsættet, der også berører egentlige bygninger, og som fortsat kommer til at gælde for disse, har ifølge boligministeren været godt. Men når regelsættet også vil påvirke mindre begivenheder, er holdningen en anden.

- Det har ikke været et fornuftigt og helt gennemtænkt regelsæt. Den del, der har handlet om pladsfordelingsplaner for byfester og markeder, har åbenlyst været dårlig og bureaukratisk, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce