Annonce
Kerteminde

Forening vil lokke flere drenge til gymnastik: - Det må gerne være lidt vildt og farligt

Fremover er det ikke kun piger, der skal gå til gymnastik i Marslev Gymnastik- og Idrætsforening. Arkivfoto.
Marslev Gymnastik- og Idrætsforening har søsat et nyt projekt, hvor der er fokus på drengegymnastik. Gymnastik er nemlig meget mere end blot at stå i kø og kede sig.

Marslev: Efter flere år tovtrækkeri med kommunen er det lykkes Marslev Gymnastik- og Idrætsforening at få lov til at bruge gymnastiksalen på Marslev Skole på ønskede tidspunkter. Det betyder, at der nu kan sættes fokus på drengegymnastikken.

Anette Juul Larsen, formand for gymnastikafdelingen, siger, at der er et faldende antal af drengegymnaster, og det vil foreningen gerne sætte en stopper for.

- Vi oplever et fald i antallet af drenge, der går til gymnastik. Vi vil gerne have dem væk fra at spille computer og vise, at gymnastik ikke er noget, hvor man bare står i kø og keder sig. Det må gerne være lidt vildt og farligt.

Annonce

Håber på 15 nye drenge

Anette Juul Larsen håber på at kunne tiltrække 15 nye drenge til et separat drengehold. Netop at adskille sig fra pigerne er noget af det, der skal få flere drenge ned i gymnastikforeningen.

- Det er planen, at drengene skal have sit eget hold, så de kan lave noget andet end pigerne. Parkour er for eksempel en del af gymnastik, og det element vil vi tilbyde på vores drengehold.

Derudover har foreningen lagt træningstiderne, så de ikke falder sammen med fodbold og håndbold i lokalområdet.

I samarbejde med skolen, DGI og Faceoff er det også arrangeret, at Faceoff - nogle af landets bedste gymnaster - kommer forbi to gange på skolen for at tiltrække unge gutter til gymnastikken.

Goddag til nye, unge instruktører

I mange år har to erfarne instruktører trænet foreningens hold, men nu træder yngre kræfter til.

- Børnene identificerer sig med unge rollemodeller, og der har vi tre nye, dygtige instruktører, som bare har ventet på at få chancen, siger Anette Juul Larsen.

De gamle instruktører holder sig dog ikke helt på sidelinjen. De vil fungere som hjælpetrænere og holdledere, som de nye instruktører kan læne sig op ad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce