Annonce
Sydfyn

Forening arbejder på at forhindre flere Spodsbjerg-sager: - Det er en havns mareridt

Jesper Højenvang er direktør i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), som eksempelvis Spodsbjerg Turistbådehavn er medlem af. PR-foto
Det er ikke første gang, at en udefrakommende båd synker i en havn og efterlader havnen alene med en kæmpestor regning. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark arbejder på en løsning.
Annonce

Spodsbjerg: Sagen om den sunkne båd i Spodsbjerg Turistbådehavn, som har efterladt havnen med en regning i omegnen af 175.000, er langt fra enestående.

Det fortæller Jesper Højenvang, der er direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Han hører om lignende sager en-to gange om året.

- Det er desværre rigtigt, og det er en hver havns mareridt at få en synkefærdig skude ind i havnen, fordi det kan virkelig løbe op. Det er selvfølgelig ejeren, der bliver pålagt en regning og skal stå for at betale for at hæve båden og har ansvaret for at få det gjort. Problemet er, at hvis ejeren ikke har forsikring eller penge, hvad gør man så?

- Så ender det oftest med at havnen, i hvert fald i første omgang, må bekoste en hævning. Der kan også være udgifter til noget forureningsbekæmpelse, hvis nu den lækker olie. Og så må man så efterfølgende tage slagsmålene med ejeren for at se, om man kan få nogen penge ud af ham. Man kan måske lave en afdragsordning eller andet. Men man kan også risikere, at man i sidste ende står med et tab. Det har vi i hver fald set eksempler på andre steder. Det er dødærgerligt, siger Jesper Højenvang.

Annonce

Arbejder på løsning

Det seneste halve år har FLID arbejdet på at finde en løsning, så havne, som den i Spodsbjerg, ikke ender med at stå alene med en kæmperegning.

- Det er et problem. Og det kunne være dejligt, hvis der var en statslig ordning, der kunne gå ind og hjælpe, så havnen kunne blive holdt skadesfri. I FLID arbejder vi på, om vi kan gå ind og etablere en kollektiv forsikringsordning, så havnene kan blive holdt skadesfri i de her ulykkelige tilfælde, siger direktøren.

Det er nemlig sandsynligt, at sagerne vil fortsætte, da det ikke er et lovkrav, at skibsejerne har en forsikring mod den slags hændelser.

- Det kommer an på, hvilken type båd vi snakker om. Ved de fartøjer, der kræver speedbådsbevis, er det lovpligt med en ansvarsforsikring med objektivt ansvar. Men det typiske for gamle kuttere eller træskibe er, at der ikke er et lovkrav om, at de skal være forsikrede. Og selvom de er forsikrede, er det typisk kun en ansvarsforsikring, og det er ikke sikkert, at ansvarsforsikringen vil dække omkostningerne til en hævning. Det kommer an på, om det er med i forsikringspolicen, hvilket der ikke er så mange forsikringsselskaber, der har med. Dermed kan havnene alligevel ende med at stå med sorteper, også selv om de fleste havne faktisk kræver, at hjemhørende fartøjer skal være ansvarsforsikrede.


I FLID arbejder vi på, om vi kan gå ind og etablere en kollektiv forsikringsordning, så havnene kan blive holdt skadesfri i de her ulykkelige tilfælde.

Jesper Højenvang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Smitten stiger i Fyns corona-hotspot - nu kommer det mobile testcenter: Se de tre steder, hvor du kan blive testet

Annonce