Annonce
Indland

Forbrydere straffes hårdere for at true vidner

En fængselsbetjent i Aarhus Arrest har mange kolleger, som får vold og trusler på og uden for jobbet. Nu skærper Folketinget straffen for trusler med en tredjedel.

Folketinget har skærpet straffen for at true vidner, så en trussel fremover koster fire måneder mod nu tre.

Forbrydere skal straffes hårdere for at true vidner. Derfor hævede Folketinget tirsdag straffen for vidnetrusler med en tredjedel. En trussel, som nu koster 3 måneders fængsel, giver fremover fire måneders fængsel.

Strafferammen for trusler mod vidner vil fortsat være op til otte års fængsel.

Ved tredjebehandlingen vedtog Folketinget lovforslag L91 fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Vores retssamfund kan slet ikke fungere, hvis ikke vidner tør stille sig op i en retssal og fortælle om de ulovligheder, de har været vidne til, siger Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar.

- Vi skal ikke acceptere, når for eksempel kriminelle bandemedlemmer forsøger at true vidner til tavshed. Derfor skærper vi straffen for at true vidner.

Strafskærpelsen hænger sammen med justitsministerens vidnepakke fra november. Pakken rummer 10 initiativer om bedre vejledning og vidnebeskyttelse. Den sikrer, at bandemedlemmer kan nægtes adgang til retssalen.

Søren Pape Poulsen fremsætter snart et lovforslag om de dele af Vidnepakken, der kræver lovændringer.

Det gælder tidlig indsats om navne- og adressebeskyttelse, bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente, øget brug af videolink og at bestemte personer eller grupper kan nægtes adgang til retssalen.

Lovændringen om skærpet straf for trusler mod vidner ventes at træde i kraft 2. marts 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce