Annonce
Indland

Forbrugerråd advarer imod datahøst i populære apps

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Forbrugerrådet Tænk vil på baggrund af norsk undersøgelse have Datatilsynet til at se på dataindsamling.

Det norske forbrugerråd har afdækket, hvordan ti populære apps indsamler personfølsomme data og deler dem med tredjepart.

Det er ifølge rådet ulovligt, og derfor har man anmeldt firmaet bag appen Grindr og fem annoncører til det norske datatilsyn, skriver Jyllands-Posten.

Også herhjemme vil Forbrugerrådet Tænk have Datatilsynet ind i sagen.

- Vi forbrugere har også ret til et privatliv i den digitale verden.

- Vi deler derfor det norske forbrugerråds vurdering af, at deling af personlige data i dette tilfælde overtræder europæisk lovgivning.

- I nogle tilfælde er der endda tale om datingapps med uhyre følsomme oplysninger, som vi mister kontrollen over, siger seniorjurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk.

Hun påpeger, at det er så godt som umuligt som forbruger at gennemskue, hvad der sker med ens data, efter at man har hentet en app til telefonen.

Grindr er ifølge seniorjuristen formentlig hverken værre eller bedre end andre apps, men udvalgt som en prøvesag, der skal afklare grænserne.

- Det mest følsomme er, at de kan følge os overalt, hvor vi bevæger os i gadebilledet, og at det ryger ud til så mange kommercielle partnere, siger Anette Høyrup.

Når vi som forbrugere downloader en app, accepterer vi typisk nogle vilkår.

Mange svarer ja uden at læse betingelserne. Alligevel mener seniorjuristen ikke, at man kan se dette samtykke som accept af videresalg af oplysninger til tredjepart.

- Det foregår i det skjulte, og det er ikke noget, vi kan sige nej til.

- Så længe, det er skjult, og forbrugeren ikke har et reelt valg, så mener jeg, det er et problem, siger Anette Høyrup til Ritzau.

Det vil det ifølge seniorjuristens vurdering være ønskeligt, at der på internationalt plan laves nogle regler på området.

Men der er også noget, forbrugerne selv kan gøre.

Anette Høyrup råder forbrugerne til at være ekstra opmærksomme, hvis de bruger apps, der indsamler intime oplysninger om dem.

- Vi tester eksempelvis nogle apps, der følger menstruationscyklus. Det er ret mange intime oplysninger, de beder om.

- Når det handler om sundhed, sex og dating, så er det en god idé at tænke sig ekstra grundigt om, siger Anette Høyrup.

I telefonens indstillinger kan man undersøge, om det er muligt at slå unødvendig dataindsamling fra.

/ritzau/

Annonce
Forbrugerrådet Tænks reaktion
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce