Annonce
Debat

Forandring af kirken

Nutidens diskussion om forholdet mellem kirke og stat har en parallel 500 år tilbage i tiden, da der var ved at blive lagt op til reformation. Det kan læses ud af datidige kalkmalerier.

Annonce

I disse år diskuteres forholdet mellem kirke og stat mere end set og hørt længe. Ligeså for 500 år siden. Den katolske kirke i Danmark var ikke uberørt af de kritiske røster, som rundt om i Europa krævede forandringer og sluttelig en egentlig reformation. I det perspektiv kan det umiddelbart synes noget småt og petitesseagtigt at kaste blikket på et enkelt kalkmaleri i en sydøstfynsk kirke, malet af det anderledes og tilsyneladende svært gennemskuelige værksted kaldet Træskomaleren. Navnet henviser til, at der i enkelte af de omkring 20 udsmykkede kirker på Fyn (sydøst) og Langeland er malet en eller flere træsko.

Men netop i Ørbæk Kirke findes et kalkmaleri, som er en fortrinlig illustration af, hvorledes billeder i et kirkerum kan bruges til at sige noget om forholdet mellem kirke og samfund.

Blandt de umiddelbart uforståelige og ganske primitive billeder og tegn finder vi to arme. En der strækker sig fra et svikkelhul og tager fat i en bærende ribbe og en, der udstrakt holder en kniv (se billederne på www.kalkmalerier.dk - søg på 25/122 og 25/124).

Lad os se på, hvorledes armene i Ørbæk er blevet tolket, og så vil jeg ellers lade det være op til læseren selv at drage aktuelle paralleller til vore dages diskussion af kirke versus stat.

Groft sagt kan man dele tolkningerne i to. For eller mod kirken. For kirken, fordi den ene arm støtter ribben og dermed støtter kirken i forholdet til udefrakommende, omstyrtende kræfter. Mod kirken, fordi armen forsøger at rive kirken omkuld.

Med hensyn til armen med kniven er der enighed om, at den formentlig er et angreb, men den stækkes af et lille kors, som er placeret i lige linie lidt til venstre for armen.

Hvad enten man er for eller mod kirken, er det nødvendigt at argumentere. Argumenterne for den kirkestøttende arm er bemærkelsesværdigt nok fraværende i litteraturen om Ørbæk Kirke. Måske i erkendelse af, at det virker lidt underligt at illustrere kirkens nødvendige støtte.

Det fraværende argument synes at indikere, at kirken ikke ville illustrere, at den behøvede støtte, medmindre vi tolker billedet, som Vorherres udstrakte arm.

Antager vi, at armen støtter kirken, kunne det være et symbol på det gensidige forhold mellem konge og kirke. Kirken sørgede for den åndelige beskyttelse og kongen for den fysiske fredshåndhævelse og dermed også kirkens fysiske beskyttelse, så kirken kunne udføre sin opgave, som den var givet af Gud.

Men hvorfor i Ørbæk, og hvordan harmonerer det med armen med kniven? Og for den sags skyld med en tredje arm i Ullerslev kirke (også Træskomaleren)?

Anderledes med armen som kirkeoppositionel aktør. Kniven i Ørbæk skal for at give mening ses i sammenhæng med andre knive afbildet i kalkmalerierne.

Hvis man foretager en sammenlignende undersøgelse af knive i danske kalkmalerier, som Axel Bolvig har gjort, er det ikke blandt Guds bedste børn, vi finder kniven. Symboliserer kniven således forhold, der er i opposition til kirken, er dens placering indenfor i kirken besynderlig. ?

Hvem kunne tænkes at rette et angreb mod kirken? Er det som Niels M. Saxtorph spørgende antyder: "- de onde magter, som dels vil dræbe os, dels nedrive den beskyttende kirke?" En antagelse, som Leif Søndergård ad andre veje tilslutter sig.

Armen er symbol på de djævelske forsøg på at omstyrte kirken og ødelægge mennesket. At det foregår indenfor i Guds hus skyldes, at de dæmoniske kræfter var til stede overalt, fordi de var en naturlig del af menneskets hverdag og måde at opleve og fortolke verden og livet på.

Men det var samtidig nødvendigt at kontrollere og begrænse deres skadelige virke. Af samme grund indeholder træskomalerens udsmykninger snesevis af tegn med apotropæisk funktion. De skulle afværge det ondes indtrængen.

Eller er det de sydøstfynske bønder, som angriber eller erobrer deres egen sognekirke, som Axel Bolvig mener, er den logiske konsekvens af billederne i Ørbæk og andre af Træskomalerens udsmykninger. Netop i de år oplevede bønderne en formel forværring af deres hævdvundne rettigheder. Hvordan hænger det sammen med udstrakte arme og træsko?

Træskoen er ikke, som hidtil antaget noget, som håndværkere og bønder anvendte. Det viser resultatet af en komparation af, hvem som bærer træsko, foretaget af Axel Bolvig på ovennævnte internetdatabase. Træsko bæres derimod af personer, væsener og dyr med et blakket ry, bl.a. djævle og grise.

Sammenholdt med knivens symbolværdi, bliver det ifølge Axel Bolvig nærliggende at se Ørbæks to arme som angreb på kirken. Axel Bolvig formulerer det selv som et spørgsmål, han givetvis selv godt kender svaret på: "Måske udtrykker de et oprør imod den etablerede kirke. Denne tolkning passer på tolkningen af de gengivne træsko."

Om dem skriver Axel Bolvig, at "måske skal de malede træsko opfattes som en dansk parallel til de samtidige tyske oprørsbevægelsers samlingstegn i Bundschuh?"

Set i den sammenhæng bliver træsko og knive da mere "- end blot en tilfældig afbildning af en træsko, en hånd, et hoved og en kniv. Hvad? Det svar må vente på sig. Og dog prøver jeg¿ Kan vi ane en modstands- eller oprørsbevægelse i Træskomalerens tilsyneladende løsrevne ikke-autoriserede billeder?"

Axel Bolvigs spørgsmål antyder vist, at han mener, at svaret er ja.

Axel Bolvig nævner ikke det før nævnte lille kors tæt på armen med kniven, som i givet fald kunne fungere som afværgende foranstaltning. Vi kan ikke sådan bare se bort fra korset, men kan godt se korset i relation til en visualiseret oppositionel holdning til datidens kirke. Eller med andre ord. Kan korset og angrebet på kirken forstås på anden vis end Leif Søndergårds antagelse om korsets apotropæiske funktion?

For argumentets skyld antager vi, at der kan være en forbindelse mellem de sydtyske Bundschuh-bevægelsers kritik af kirken og anvendelse af skoen som symbol, i og med at skoen symboliserer opposition og modstand, og så en kraftig, symbolsk kritik af kirken i Danmark.

Der behøver ikke være en direkte forbindelse i form af træsko = Schuh, men en relation, der hænger sammen med, at flere egne i Europa i slutningen af middelalderen oplevede en stigende uro og enkelte egne reelle oprør. Årsagerne var ikke ens for uroen og den voldsomme kritik vendt mod den officielle kirke.

Vigtigt i vor forbindelse er, at de sydtyske oprørsbevægelser ikke udelukkende var verdslige i deres argumentation mod kirken, snarere tværtimod. I deres argumentation og legitimering af krav og forventninger, spillede religiøst funderede krav om forandring i form af en tilbagevenden til en forgangen virkelighed en overordentlig vigtig rolle.

Med Guds egne ord som legitimation, ønskede de utilfredse og oprørske bevægelser at skabe ret og rimelighed i de krav og fordringer, de var underlagt fra jordejernes side. Det betød en tilbagevenden til juridiske og økonomiske vilkår af "Arilds tid" for nu at bruge datidens egne ord.

I det perspektiv bliver armen med kniven og det lille kors måske til, at angrebet på kirken var legitimeret og funderet i en religiøs kontekst og ikke udtryk for sekulariserede, senmiddelalderlige bønders angreb på den officielle kirkekunst.

Skellet mellem det verdslige og det religiøse, var ikke så hårdt optrukket dengang, som det er i dag. Senmiddelalderens religiøsitet og verdslighed var ikke to separate størrelser. Alt blev tolket, forstået og forklaret inden for en religiøs ramme iblandet magiske forestillinger.

Dermed synes det også mere præcist at tale om et ønske om en forandring af kirkelige forhold end et egentligt angreb. Alt sammen mere end 500 år før vore dages debat.

Per Olaf Stralendorff Petersen, Esbern Snares Gade 12, København V, er cand.mag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce