Annonce
Indland

For og imod formodet samtykke til organdonation

Bolette Marie Kjær Jørgensen. Pressefoto: Det Etiske Råd

Avisen Danmark har talt med to medlemmer af Etisk Råd om fordele og ulemper ved formodet samtykkke. Et samtykke hvor den enkelte betragtes som donor, med mindre vedkommende aktivt melder sig fra.

Thomas Søbirk Petersen: For et formodet samtykke)

Ph.d. i filosofi, professor (mso) i Etik ved Roskilde Universitet.

1. Større registrering. Alt peger på, at hvis formodet samtykke indføres, vil det betyde, at flere organer kommer i spil. Undersøgelser viser nemlig, at når man fører en anonym samtale med danskerne om organdonation, så svarer over 70 procent, at de bakker op om organdonation. Så et formodet samtykke vil faktisk bare hjælpe folk til at træffe det valg, der giver mening for dem.

2. Vi bestemmer stadig selv. Formodet samtykke stemmer fint overens med menneskets autonomi, og det faktum, at vi alle har ret til at bestemme over vores egne anliggender. For der er ingen, der siger, at du skal være organdonor. Det kræver blot en afregistrering. For at blive ved emnet selvbestemmelse, så giver det mere mening at fremhæve de mennesker, der dør på venteliste. For det er de mennesker, der får ødelagt deres autonomi, når de ikke længere er herre over eget liv.

3. Liv. Jeg synes, det er meget klart, hvad der er det rigtige at gøre. Alt peger på, at et formodet samtykke vil hjælpe folk til at tage stilling, og det vil redde liv. Det vil hjælpe de mange hundrede mennesker, der er på venteliste lige nu. Det vil give dem et større håb om at få lov at fortsætte livet.

Annonce
Thomas Søbirk Petersen. Pressefoto: Det Etiske Råd.

Bolette Marie Kjær Jørgensen: Imod et formodet samtykke)

Næstformand for Etisk Råd, journalist, cand.mag i historie og medievidenskab.

1. Opretholdelse af frihedsbegrebet. Ved formodet samtykke har staten truffet en beslutning for dig. Men man ejer sine egne organer, også når man er død. Donation kommer fra hjertet, og det er et sundhedstegn, at den enkelte selv kan tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Der skal også være respekt til dem, som ikke har lyst til at tage stilling til organdonation eller ikke kan forholde sig til det.

2. Instrumentalisering. Ved et formodet samtykke sker der en instrumentalisering af os mennesker, da det bliver formodet, at vi gerne vil være organdonorer. Kroppen bliver derpå, på forhånd, stillet til rådighed - og det er forkert. Jeg er bestemt fortaler for organdonation og kan da kun understrege, at det er vigtigt, at man tager stilling, selvfølgelig med respekt for dem, som ikke har lyst til at forholde sig til dette emne. Grundlæggende handler det om, at det er individets egen beslutning.

3. Tvunget krav. Vi må ikke suspendere det informerede samtykke til fordel for det formodede, fordi der deri ligger en bestemt præference fastsat af staten - nemlig at det rigtige er, at man skal afgive sine organer. Det er en overskridelse af menneskets autonomi. Så for mig at se, så ligger det i donationsbegrebet, at borgerne selv skal have retten til at tage stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce