Annonce
Danmark

For og imod: Det mener danskerne om massivt øget overvågning

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlægger torsdag en en plan for massivt øget overvågning. Det betyder blandt andet 300 flere kameraer i bybilledet, fire mobile overvågningsvogne og udvidelse af overvågningen af offentlige bygninger. Vi har spurgt danskerne, om de er bekymrede

Brødtekst

Annonce

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Øget overvågning er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man øger sikkerheden, så man ikke føler sig utryg, når man bevæger sig rundt i byen.

- Førhen kunne man sagtens gå igennem Kongens Have (park i Odense centrum, red.) klokken 23 om aftenen uden problemer. I dag kan man ikke undgå at blive generet af folk, hvis man går igennem haven om natten. Så længe den massive overvågning forbliver udendørs, ser jeg ikke noget problem i det.

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det. På den ene side er jeg egentlig ikke bekymret, men på den anden side tænker jeg også meget over, hvad overvågningen egentlig skal bruges til - hvor den ender henne.

- For min skyld må de hellere end gerne filme mig, fordi jeg ikke har noget at skjule, men hvis det bliver brugt til noget, som ikke er i vores interesse, begynder det at blive en ulempe. Friheden bliver mindsket på en eller anden måde. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at vi bliver overvåget meget mere, end vi egentlig regner med.

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Selv om det er en massivt øget overvågning, er det ikke noget, der bekymrer mig. Jeg rejser en del rundt, hvor det er rart at vide, at man er overvåget. Derfor ville det også være rart, at der var mere overvågning herhjemme. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne udnyttes negativt, så for mig, gør det ikke noget, hvis man sætter mere overvågning op.

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal øge overvågningen. I min verden er det ikke nødvendigt at sætte flere kameraer op. Jeg tror i virkeligheden bare, at det vil gøre folk mere paranoide, hvis der er kameraer over det hele.

- Det bekymrer mig en lille smule, at man vil sætte så massivt ind på det område. Jeg vil gerne have mit privatliv i fred, og det er ikke noget, som folk skal være en del af via overvågning.

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Det er en fantastisk idé at øge overvågningen i Danmark. Jeg bor normalt i Thailand, hvor der er overvågning over det hele. I de fire måneder jeg har været i Danmark i år, har jeg flere gange undret mig over, at der ikke er mere overvågning, som kan afhjælpe alle de eksplosioner, bilafbrændinger og andet kriminalitet, der foregår.

- Når man når min alder, vil man gerne føle sig sikker, når man bevæger sig uden for hjemmets trygge rammer. I dag er man jo næsten bange for at gå uden for en dør herhjemme.

Per Christensen, 63 år, Odense

- Jeg er imod alle typer overvågning. Vi bliver overvåget så mange steder i dag, at vi knap nok har mulighed for at gå i fred - vi har jo intet privatliv længere.

- Så snart man søger på en film eller noget andet på nettet, går der ikke mere end 10 minutter, før det vælter ind med reklamer, som passer lige præcis til den målgruppe, man befinder sig i. Det er meget værre, end man egentlig forestiller sig.

Per Christensen har ikke ønsket at optræde med billede i avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce