Annonce
Odense

For mange ledige i Odense: Her er udfordringerne

Sådan har ledigheden udviklet sig i Odense. Selv om forskellen til landsgennemsnittet er blevet mindre, koster de mange ledige kommunekassen dyrt på grund af det såkaldte beskæftigelsestilskud. Her kommer Odense til at mangle 160 mio. kroner i 2020. Grafik: Mikkel Petersen
Det kommer til at koste kommunekassen 160 mio. kroner i 2020, at Odense Kommune har så mange ledige i forhold til de andre fynske kommuner. Her er udfordringerne:

Brødtekst

Annonce

1: Odense straffes for at være stor på Fyn

Odense får en regning på 160 mio. kroner i 2020 på grund af det såkaldte beskæftigelsestilskud.

Det er en refusionsordning, hvor Folketinget kompenserer Fyn som samlet område for de udgifter, man har til ledige. Det svarer til omkring 130.000 kroner pr. ledig.

For at kommunerne skal strenge sig an så meget som muligt, fordeles pengene dog efter en ordning, hvor dem, der klarer sig bedre end gennemsnittet, bliver belønnet, og de dårligste straffes.

Det betyder, at Odense bliver målt på det faktiske antal forsikrede ledige i forhold til de ni andre fynske kommuner. Når man ikke måler på befolkningsandelen, vil Odense have så godt som umuligt ved at komme under gennemsnittet. Det skyldes, at Odense Kommune udgør lidt over 40 procent af befolkningen på Fyn og er en uddannelsesby med typisk stor ledighed blandt nyuddannede.

Resultatet er, at Odense får får 97.000 kroner pr. forsikrede ledige, mens Assens får 215.000 kroner (2018-tal), selv om udgiften for begge kommuner er 130.000 kroner.

Beskæftigelsestilskuddet rammer især landets største kommuner hårdt - Aarhus og Aalborg er således endnu hårdere ramt end Odense - og der er voldsomt pres på, for at lave ordningen om. En ny udligningsreform lader dog vente på sig.

2: Mangel på akademiske arbejdspladser

Inden for bestemte brancher er stor risiko for at blive langtidsledig. Det gælder fx som akademiker.

Det skyldes, at Fyn er en ø, som ikke har mange akademikerarbejdspladser. Når man er færdig fra SDU, bliver man typisk boende i Odense og flytter først, når man får et arbejde. Man kan sige, at Odense betaler udgiften, og den nye kommune får gevinsten.

3: Virksomheder holder igen

Kommunen har igennem flere år prøvet at få flere fynske virksomheder til at ansætte akademiske medarbejdere for at afhjælpe på problem nummer to.

Undersøgelser viser nemlig, at akademikerne er med til at øge indtjeningen, fordi de kommer med ny viden og nye input. Men hovedparten af de fynske virksomheder holder igen ligesom mange andre i resten af landet, forstået på den måde at de vil helst ansætte, som de plejer.

Det ser man fx, når det kommer til muligheden for at ansætte nyuddannede og akademikere med løntilskud. Den ordning bruges meget lidt, og derfor har den såkaldte Beskæftigelsesalliance sammen med SDU lavet en hurtigt arbejdende gruppe, der skal prøve at finde årsagen. Håbet er at kunne rette ordningen til, så den bliver mere brugt.

4: Manglende match

Der er faktisk masser af job, som ikke bliver besat, fordi virksomhederne ikke kan finde folk med de rette kvalifikationer.

Det kan skyldes noget så simpelt, som at folks cv'er ikke er opdateret, men samtidig forsøger jobcentret i samarbejde med virksomhederne at opkvalificere de lediges kompetencer, så de passer til efterspørgslen på jobmarkedet.

Odense har generelt en overrepræsentation af folk på kontanthjælp og folk helt uden for arbejdsmarkedet.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce