Annonce
Nordfyn

For første gang: Vinteråbent på Bogense Strand Camping

Der skal ikke mangle noget i campingvognen, og derfor har Kurt og Lene Olesen en hel kasse med både indendørs og udendørs julepynt med. Foto: Dorthe Wolff
Bogense Strand Camping holder fra i år åbent alle årets 365 dage, og campingpladsen forventer indcheck fra 5-6 vogne hver weekend. Nogle af dem, der har valgt at ligge her hele vinteren, er Kurt og Lene Olesen, som også vil fejre nytårsaften i campingvognen.

Bogense: Normalt ville der være helt stille og dødt på Bogense Strand Camping henover vinteren. Men det er der lavet om på fra i år, hvor der her ved indgangen til december måned er liv flere steder på pladsen. Blandt andet på plads 228, hvor 63-årige Kurt Olesen og 58-årige Lene Olesen har indfundet sig i campingvognen, som skal stå på pladsen hele vinteren over. Derfor er de godt i gang med at pynte op til julemåneden, som de også vil afslutte ved at tilbringe nytårsaften på campingpladsen. Kurt Olesen vil prøve at se, om om han kan få campingpladsbestyrer med på at samle nogle folk i fælleshuset på nytårsaften.

- I Ribe, hvor vi har vintercamperet før, var der en tradition med, at alle vintercampister mødes i fælleshuset og spiser kransekage og skåler i champagne. Nogle spiser også sammen, men jeg laver altid min egen oksemørbrad, som er min tradition, nede i campingvognen.

Kurt Olesen er nemlig gammel kok, så han kan snildt lave en god nytårsmiddag i campingvognens fortelt. Til formålet har han indkøbt et gaskomfur med to gaskogeplader, og "den kan man lave det hele på", lyder forvisningen.

Annonce
Campinglivet får Kurt Olesen til at koble helt af samtidig med, at det får ham til at tænke på noget andet end sin sygdom. Foto: Dorthe Wolff

Kræften forsvinder fra tankerne

Kurt Olesen går nemlig ikke på kompromis med campingvognen og dens udstyr. Der skal være alt, hvad parret har brug for, så de har det lige så nemt, som derhjemme. "Hjemme" er egentlig en lejlighed i Fredericia, men der føler Kurt Olsen sig ikke altid godt tilpas. Der tænker han nemlig hurtigt på arbejdet som fællestillidsmand eller på den kræftsygdom, han har døjet med i otte år.

- Når jeg har haft en travl hverdag, så kommer jeg herhen og så kobler jeg af. Fuldstændigt af. Min firmatelefon ligger derovre, men selvom de ringer, så tager jeg den ikke. Og Lene ved, at her er der ro på mig. Det er der lige så snart, at vi kommer herud.

Kurt Olesen har fået fjernet sin prostata og er blevet opereret 37 gange i København, fordi hans lukkemuskel ikke har fungeret ordenligt siden. Derfor er der nok at tænke på.

- Og jeg kan slet ikke slappe af i vores lejlighed. Der er jeg i fuldt vigør, og samtidig tænker jeg på arbejdet og på min sygdom. Det kører rundt i hovedet, men lige så snart jeg kommer ind i forteltet her og sætter mig ned, så slapper jeg af.

Retur 1. juledag

Derfor bruger Kurt Olesen over halvdelen af årets dage i en campingvogn, og da parret så, at Bogense Strand Camping åbnede op for vintercamping, var de hurtige på aftrækkeren.

- Da vi så, at de havde åbnet for vintercamping, var vi nummer tre, der var oppe og vælge plads. Og det skulle være den her, hvor vi ligger dejligt tæt på toiletter og vi får morgensolen lige ind. Og så kan jeg godt lide byen. Det er også rart, at man ligger så tæt på den, så man kan gå ned i bymidten.

Sidste vinter lå parret på en campingplads i Ribe, hvor ægteparret også tilbragte juleaften sammen.

- Vi tænkte, at nu ville vi prøve noget nyt og prøve at have ro, bare os to uden børn og børnebørn. Vi spiste samme and og flæskesteg og det hele, og i fælleshuset stod der et pyntet juletræ, som gav den rigtige stemning.

I år vil parret dog holde jul hjemme.

- Vi tager lige hjem til jul, men så kommer vi tilbage 1. juledag og glæder os til at holde nytårsaften på pladsen. Der kommer til at være en fantastisk udsigt til fyrværkeri herfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce