Annonce
Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Den nye søløve, der skal hedde Pedro, var hurtig til at tage de nye omgivelser i brug. Foto: Nils Svalebøg
For første gang siden 2011 har Odense Zoo fået en hansøløve, som torsdag aften ankom fra en zoologisk have i Stuttgart.

En 11 timer lang køretur fra Stuttgart og en overnatning i fremmede omgivelser. Det kunne vel godt tage pippet fra de fleste, især når man er en søløve, der er kendt for at være et lidt forsigtigt dyr.

Men den halvanden år gamle søløvehan, eller snarere unge, der formentlig kommer til at hedde Pedro, er tilsyneladende en både nysgerrig og tillidsfuld størrelse. Pedro ankom til Odense Zoo fra Stuttgart torsdag kl. 19.30. Egentlig var det meningen, at han lige skulle have et par dage i stalden, inden han blev lukket ud i bassinet, men allerede fredag morgen ved ni-tiden blev han lukket ud i bassinet og svømmede rundt, som om han havde boet der hele sit liv.

Et endnu ungt liv for Pedro er halvandet år gammel og langt fra fuldt udvokset. Han bliver først kønsmoden, når han er fire-fem år, fortæller zoo-direktør Bjarne Klausen, mens Pedro var i gang med at undersøge de nye omgivelser.

Dyrepasserne var klar med et par sild, og Pedro optrådte yderst tillidsfuldt, ligesom han havde gjort det under transporten fra Stuttgart. Bagefter fortalte dyrepasserne, at den nye søløve virkede helt afslappet og ikke anspændt i forhold til de nye mennesker.

Annonce
Nyt sted, nye mennesker, men søløven, der er kommet fra Stuttgart, var yderst tillidsfuld, og det lover godt for den fremtidige træning. Foto: Nils Svalebøg

I træning

Pedro vejer 70-80 kilo. Odense Zoos seneste søløvehan var helt oppe omkring 400 kilo, da han var størst, hvilket dog ifølge Bjarne Klausen også var lidt for meget.

- Så det er vigtigt, at dyrepasserne får et godt forhold til ham, mens han endnu er lille, siger Bjarne Klausen, der tilføjer, at den nye søløve heldigvis er vant til at blive trænet i Stuttgart.

Den gamle han blev aflivet i 2011 efter længere tids sygdom, der ikke lod sig medicinere, og siden har der kun været hunner i Odense Zoos søløveanlæg, der sidste år blev moderniseret og udvidet.

- Søløverne har fået dobbelt så meget plads og tre gange så meget dyrevelfærd, siger Bjarne Klausen.

Og det er netop på grund af det nye anlæg, at man atter er klar til at have en hansøløve. Den gamle han blev næsten 22 år gammel, hvor 15-16 år er det normale i naturen, så der skulle være mange gode søløveår i Odense Zoos nye, unge han, der får navnet Pedro, fordi søløverne findes vildt i blandt andet Californien og Mexico, og fordi han skal have et kort og enkelt navn at reagere på under træningen.

Adskilt anlæg

For alle eventualiteters skyld var den nedre del af søløveanlægget, hvor Pedro nu residerer, hegnet ekstra ind. I det øvre bassin holder de to hunner på 4 og 14 år til, og de fornemmede tydeligt, at der skete et eller andet nyt i bassinet nedenunder.

Pedro kan ad nogle trappelignende konstruktioner komme op til det øverste bassin, men i første omgang kan han ikke komme ind til de to hunner, idet der vil være en låge imellem dem. Det betyder, at hunnerne og Pedro gradvis kan vænne sig til hinanden, og der kan godt gå et stykke tid, inden lågen bliver lukket op.

Bjarne Klausen fortæller, at søløvehanner i naturen ofte holder sig for sig selv bortset naturligvis fra i yngletiden. Og hvis Pedro og hunnerne falder i hak, går der altså nogle år, inden der eventuelt kan komme unger ud af det. For godt nok optrådte Pedro eksemplarisk, tillidsfuldt og fremmeligt, men som nævnt bliver han først kønsmoden som fire-fem-årig.

Odense Zoos søløveanlæg blev hurtigt taget i brug. Foto: Nils Svalebøg
Den halvandet år gamle søløvehan ankom torsdag aften efter en 11 timer lang tur fra Stuttgart, og var fredag morgen klar til Odense Zoos søløveanlæg. Foto: Nils Svalebøg
Her bliver Pedro for første gang lukket ud i anlægget. Foto: Nils Svalebøg
Zoos to søløvehunner var meget opmærksomme på, at der skete noget i nabobassinet. I første omgang er hunnerne og den nye han adskilt fra hinanden, Foto: Nils Svalebøg
Odense Zoo har ikke haft en søløvehan siden 2011, men nu kan direktør Bjarne Klausen glæde sig over, at der er kommet en ung han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce