Annonce
Assens

For få natteravne i Assens

Der kunne godt være lidt flere Natteravne i Assens er ønsket fra Natteravnene selv. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen
Der er behov for flere frivillige voksne, der vil passe på de unge i nattelivet i Assens. Det efterlyser en af dem, som er såkaldt Natteravn i byen.

Assens: Jimmy Diethelm er en af de Natteravne, som passer på de unge i nattelivet i Assens.

Han er tillige kasserer i den lokale afdeling og har skrevet til redaktionen, fordi han gerne så, at flere havde lyst til at være med. Her og nu er der blot syv Natteravne i de karakteristiske gule frakker, som går rundt. Det er lige i underkanten mener han - og han skriver:

"I lyset af det manglende politi, syntes vi at det er vigtigt, at vi er der i nattelivet så meget så muligt for at forbygge handel med stoffer og de unges brug af lattergas her i byen".

Han uddyber problematikken således:

- Vi er kun syv mennesker, som det kræves. Hvis vi skal være tre hver gang, så er det altså begrænset hvor mange gange vi kan gå, siger Jimmy Diethelm.

De sidste seks uger har han selv været ude at gå. Og man er altid tre på en tur. Det siger sig selv, at med kun syv mennesker kan det blive til mange ture i nattelivet.

Annonce
- Vi er kun syv mennesker, som det kræves. Hvis vi skal være tre hver gang, så er det altså begrænset hvor mange gange vi kan gå

Jimmy Diethelm, Natteravn i Assens.

Natteravnene går typisk på fredage fra klokken 23 til klokken 02, oplyser Jimmy Diethelm.

Jimmy Diethelm var blevet pensionist og syntes, at det kunne være godt at hjælpe til. Så han meldte sig frivilligt.

- Vi skal bare gå og observere og snakke med de unge mennesker, hvis de har problemer, fortæller han.

Det handler om tryghed i nattelivet, slet og ret. Alle Natteravne er frivillige.

Lattergaspatronerne har de set mange af, bemærker Jimmy Diethelm. Hashandel har de også observeret.

- De kommer ikke mere, fordi de ved, vi går der om fredagen, siger han om specifikt hashhandlen.

Natteravnene uddeler foruden et smil bolsjer, kondomer og brochurer samt balloner til børnene ved de forskellige arrangementer i byen - f.eks. ved late night eller ved et loppemarked.

Natteravnsordningen kom til for tre år siden i Assens, men siden er interessen for at hjælpe til dalet. Så Jimmy Diethelm håber, at flere vil hjælpe til med at gå rundt i bybilledet.

Du kan læse mere om ordningen på natteravnene.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce