Annonce
Kultur

For 20. gang eller ... - Zirkus Nemo jubilerer med fuld tryk på latteren

Søren Østergaard holder meget af Målermanden - det lyser ud af hans bidrag til årets Zirkus Nemo-forestilling. Foto: Steen Brogaard
Masser af herlige gensyn i et show, der bestemt ikke vil skuffe det store publikum, som Søren Østergaard og hans hold har fundet landet over.

Anmeldelse: Målermanden - ham der fra Zirkus Nemo - det er i hvert fald ikke åremål, han beskæftiger sig med.

For nu påstår Søren Østergaard, at hans gakkede zirkus torsdag aften i Horsens tog hul på sin 20-års jubilæumssæson.

Men hallo, hr. Østergaard, i 2003 var du selv med til at fejre Zirkus Nemos 175-års jubilæum. Så det må da blive sæson nummer 191, vi er i gang med.

Det er så elementært, at selv Bager Jørgens chokoladetrekanter kan regne det ud. Eller klamme Kim Tim, hvis han ellers kan få tankerne op over skridthøjde.

Men okay, vi hopper med på legen. Zirkus Nemos historie før 1999, da du og Anders Lund Madsen første gang rejste telt sammen, er under alle omstændigheder lige så tåget og ubekendt som Smadremandens opvækst i Otterup.

Annonce

Zirkus Nemo på turné

Zirkus Nemo spiller i Horsens til og med søndag 21. april.

Derefter fortsætter turnéen rundt i landet:

Middelfart: 24. april-5. maj

Haderslev: 8.-10. maj

Esbjerg: 15.-19. maj

Viborg: 22.-26. maj

Aalborg: 29. maj-2. juni

Aarhus: 6.-30. juni

Vejle: 3.-7. juli

Svendborg: 10.-21. juli

Sakskøbing: 24.-28. juli

Nykøbing S.: 31. juli-4. august

København: 7. august-1. september

Odense: 4.-15. september

Nu med kaotisk start

Så mine damer og herrer, velkommen til Zirkus Nemo 2019. Jubilæumssæsonen, hvor direktør Søren Østergaard og hans gode venner ser tilbage med en forestilling, der på alle måder er et jubilæum værdigt.

Inklusive de meget muntre første minutter. For hvor vi tidligere har oplevet Zirkus Nemo - nu med neger/hentehår/tarteletter/neon og meget andet, må det i år være Zirkus Nemo - nu med kaotisk start.

Men kursen bliver rettet op, takket være en stribe af zirkusets kendisser. Manden, der ikke kan fløjte, fløjter ikke "Smuk som et stjerneskud", Kim Tim har gang i køllen, Marianne medbringer endnu en gang sine rotter, Bager Jørgens nummer går mildest talt i kage, Målermanden kunne måske have lagt op til valget med meningsmålinger, men holder sig til hastighedsmålinger, mens Smadremanden er klart på udebane, da han demonstrerer sine begrænsede evner som tryllekunstner.

Og i næsten tragisk stilfærdighed leverer den sagtmodige tjekkiske bugtaler Ernst Ditmar Bruchendorff Jr. et af aftenens højdepunkter, mens hans nummer helst bogstaveligt og meget morsomt falder totalt fra hinanden.

Helt objektivt set sker der i virkeligheden ikke så meget nyt; men som vanligt - og som altid helt imponerende - formår Søren Østergaard i sine skikkelser at få alting ud af ingenting.

En slags motto kommer pause-pølsen Ove Rudolf med, da han midt i historien om sin vækst fra cocktailpølse til frankfurter erklærer, at "jeg ved ikke helt, hvad leg laver, men det er meget dejligt".

Den unikke Nemo-blanding

Jubilæumssæsonens gode venner er også for de flestes vedkommende gamle kendinge.

Nye i Nemo-sammenhæng er (så vidt jeg husker) de to imponerende stærke ukrainere i Duo Kvas. Men ellers får vi gensyn med mester-magikeren Marko Karvo, som for tredje gang i Zirkus Nemo tryller duer og papegøjer ud af den blå luft, hollandske Menno & Emily er tilbage med deres elegante sammenkobling af tango og jongleren, og den uforlignelige nordmand Kaptajn Frodo rykker igen arme og ben ud i vanvittige positioner, mens han tvinger kroppen gennem en tennisketcher.

Plus Tatiana og Hector Yzquierdo, der som akrobat-parret Duo Solys har taget flere sæsoner med Zirkus Nemo; de bidrager til jubilæet med nye numre, der passer perfekt ind i Nemos humoristiske univers.

Så 20 år eller 191 år - lige meget med det. Det vigtigste er, at Søren Østergaard og hans hold igen fylder manegen med den unikke Nemo-blanding af traditionelt cirkus og herligt-gakket zirkus. Her er masser af herlig træning til både næææh-musklerne, åååh-musklerne og ikke mindst lattermusklerne.

Selvglade Kim Tim er stadig klam ud over det vanlige. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce