Annonce
Assens

Forældre råber op: Efter første skoleår har helhedsafdeling stadig ingen SFO

Carina Nielsen (tv.) og Henriette Bakmann er trætte af, at deres sønner ikke kan blive passet i SFO, idet de er elever i helhedsafdelingen på Aarupskolen. Foto: Kim Rune
Siden Helhedsskolen rykkede fra Flemløse til Aarupskolen, har der ikke været mulighed for at få eleverne i specialtilbuddet passet i SFO før og efter skole. Det generer flere forældre, som længe har forsøgt at råbe skolen op, fordi den manglende SFO gør det svært for dem at passe et arbejde.

Aarup: Har man børn i de yngste klasser i folkeskolen, har man som regel mulighed for at få dem passet i skolens fritidsordning, indtil man kan hente dem fra arbejde.

Men sådan er det ikke for forældrene til børnene i Helhedsskolen, der sidste år blev flyttet fra Flemløse og lagt sammen med Aarupskolen. Her skal børnene med skolebussen hjem, når dagen slutter klokken 14 - også selvom der ikke er nogen hjemme, når de får fri. Det fortæller mødrene Carina Nielsen og Henriette Bakmann, der begge har sønner ved navn William i specialtilbuddet.

- Jeg kan ikke blive ved at trække på mit netværk, så jeg har behov for, at der kommer en SFO, siger Carina Nielsen.

Hendes søn på otte år er flyttet fra en folkeskole i Odense til den nye helhedsafdeling i Aarup, hvorimod Henriette Bakmanns søn på syv flyttede med Helhedsskolen i oktober. Hun fortæller, at der i Flemløse var visse muligheder for, at børnene kunne blive på skolen i et stykke tid om eftermiddagen, og at man kunne bede om pasning i dele af sommerferien. Men den mulighed har der altså ikke været på Aarupskolen, selvom de to mødre har efterspurgt den flere gange.

- Jeg ved ikke hvorfor, men de bliver ved at trække det ud. Hver gang man kontakter nogen inden for systemet, går der rigtig lang tid, siger Henriette Bakmann.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Må søge deltidsjob

I de cirka fem måneder Carina Nielsens søn har gået i helhedsafdelingen, har hun haft mulighed for at trække på familiemedlemmer og naboer, der har kunnet passe ham efter skole. Henriette Bakmann har til gengæld godt selv kunnet tage sig af sin søn, idet hun har været sygemeldt og siden er blevet fyret fra sit arbejde. Men nu, hvor hun er begyndt at lede efter arbejde igen, føler hun sig tvunget til at søge deltidsstillinger, indtil der kommer en SFO til eleverne i specialtilbuddet.

- Jeg kan ikke have et 37 timers job, og det er ikke, fordi jeg ikke vil, men fordi min søn ikke har et pasningstilbud, siger hun.

Begge mødre mener, at deres sønner godt vil kunne være i den almindelige SFO, så længe de har en pædagog med sig. Det burde ifølge dem ikke være noget problem for skolen at blande børnene fra helhedsafdelingen med børnene i det almene i fritidsordningen, da der er meget få helhedselever, der har en alder, hvor de har behov for at blive passet.

- Det er fire børn, hvis forældre overhovedet har brug for pasning. Så jeg kan ikke se problemet i at sætte to pædagoger ind, siger Henriette Bakmann.

Hun mener heller ikke, at hendes søn ville få sociale vanskeligheder i SFO'en, da hans plads i specialtilbuddet i højere grad skyldes, at han har svært ved at koncentrere sig i undervisningen.

Er ringere stillet

Hun og Carina Nielsen tror, at årsagen til, at der ikke er blevet oprettet en pasningsmulighed for børnene i specialtilbuddet er, at den ikke før har været efterspurgt blandt forældrene. Men det kan ikke være rigtigt, at der ikke bliver taget hensyn til, at man kan være i fuldtidsjob samtidig med, at man har børn med vanskeligheder i skolen, mener de.

- Jeg synes ikke, at man skal være ringere stillet, fordi man har et barn i helhedsskole, siger Henriette Bakmann.

Både hun og Carina Nielsen understreger dog, at de generelt er glade for helhedsafdelingen og mængden af pædagoger i løbet af skoledagen.

Det er omkring otte måneder siden, at Helhedsskolen flyttede fra Flemløse til Aarupskolen, og endnu er der ikke blevet oprettet en SFO til børnene i specialtilbuddet, selvom mødrene Carina Nielsen (tv.) og Henriette Bakmann flere gange har efterspurgt det. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce