Annonce
Kerteminde

Forældre om handicap-besparelser: - De fjerner livslæring fra vores børn

Klaus Nielsen, Jon Lamberg, Lene Nielsen og Rikke Lamberg. De er alle forældre til voksne børn, som er psykisk og fysisk udviklingshæmmet. Foto: Helle Kryger
Stor sparerunde på handicap- og psykiatriområdet lægger op til besparelser på 7,4 millioner i 2020, tre millioner vedrører bosteder og støttecentre

Munkebo: Det er lørdag eftermiddag på en stille villavej i Munkebo.

22-årige Thea Lamberg sidder ved spisebordet og kæmper stadig med at spise morgenmaden. Hun er fysisk og psykisk udviklingshæmmet, og bor til daglig på bostedet Gyldenhuset i Langeskov.

Denne weekend er hun hjemme hos sine forældre, og der er gæster på terassen.

Avisen har sat Jon og Rikke Lamberg, forældre til Thea samt Klaus og Lene Nielsen, forældre til 24-årige Nikoline stævne for at høre om, hvad de mener om de besparelser, der er på vej på psykiatri- og handicapområdet i Kerteminde Kommune.

Her er lagt op til, at der skal spares 7,4 millioner i 2020 stigende til 9,4 millioner i 2022. Fire millioner skal findes ved blandt andet at investere i flere sagsbehandlere og en mere præcis visitation. 3,1 millioner skal findes gennem et sparekatalog med 11 forslag, som i øjeblikket er i høring. Heri foreslås blandt andet søndags-lukning af støttecentre, sammenlægning af en række aktivitetstilbud samt øget brugerbetaling.

Annonce

Jon Lamberg tvivler på, at der overhovedet kan spares penge på de nævnte initiativer. Han er formand for Pårørendeforeningen i Kerteminde Kommune:

- Helt igennem er det der sparekatalog udtryk for kynisk teknokratisk tankegang. Flere af forslagene har så mange faldgruber forbundet med sig, og når de beløb, der spares er så små, så skal der ikke være meget, der går galt, før der slet ikke er sparet noget. Serviceforringelsen for borgerne bliver til gengæld helt sikkert dårligere, og spørgsmålet er, om den øvelse reelt sparer penge. Det er livslæring, der bliver fjernet fra vores børn.

Lene og Klaus Nielsen mener i stedet, at kommunen bør fokusere massivt på at nedbringe sygefraværet hos de ansatte:

- Det er jo alarmerende højt. Det er meget tydeligt, at det er en forvaltning, som ikke har styr på deres personale. Man satser på at rette op på det på fire måneder. Men det har foreløbig taget fire år at få det til at gå så galt, siger Klaus Nielsen.

- Fokusér på ledelsen. Sæt nu en retning. Giv personalet ro og stabilitet i stedet for at betale ekstra for de mange vikarer, så vil der helt sikkert være penge at spare, supplerer Lene Nielsen.

Det er Anders Bjældager, direktør i Kerteminde Kommune, som har stået i spidsen for den styregruppe, der har fremsat forslagene. Han fortæller, at der allerede gøres meget for at nedbringe sygefraværet.

- Vi kan se, at de indsatser, vi har sat i gang, begynder at virke.

Risikerer alt den snak om besparelse og omorganisering ikke netop at medføre mere sygefravær?

- Det er altid en risiko, når vi ændrer noget. Virkeligheden er også bare, at vi skal have den samlede økonomi til at hænge sammen, og så er det nødvendigt at lave nogen forandringer. Om det giver øget sygefravær kommer jo an på, hvordan vi kører sådan en proces igennem. Vi forsøger netop at lave besparelser, som ikke giver øget pres på medarbejderne, ved at vi løser opgaverne på en anden måde.

Sparekataloget er i høring frem til den 29. juni 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce