Annonce
Kerteminde

Forældre og elever ånder lettede op: Politikere fastholder skoledistrikter

Der bliver ikke indført nye skoledistrikter i denne omgang. Et enigt børn- og skoleudvalg forkastede forslaget. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal
Der bliver ingen nye skoledistrikter i denne omgang. Til gengæld bliver det dyrere at gå i sfo, og lærerne skal undervise flere timer.

Kerteminde: - Det er en kæmpe lettelse.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Louise Dejgaard Hermann, der er mor til to elever i 3. og 6. årgang på Nymarksskolen, da hun tirsdag morgen hører, at et enigt børn- og skoleudvalg har droppet forslaget om at lave nye skoledistrikter.

Samme dag som kommunens skoler åbnede efter en lang sommerferie, begyndte politikerne nemlig grønthøsteren over skoleområdet. Der skulle findes besparelser for to millioner kroner i 2020 - stigende til fem millioner i 2021 og frem.

Foran sig havde de 10 forslag til, hvor besparelserne kunne findes. Heriblandt en række omdiskuterede forslag om at reducere antallet af skoledistrikter i kommunen. Stik imod det konstitueringsgrundlag, som blev underskrevet efter kommunalvalget den 23. november 2017. Her står der sort på hvidt:

"Parterne er enige om, at skolestrukturen ligger fast, og at de konstituerende parter vil arbejde for i fællesskab at give folkeskolen et økonomisk løft i den kommende byrådsperiode."

Annonce

Her skal der spares på skoleområdet

Politikerne i børn- og skoleudvalget har besluttet at spare følgende på skoleområdet i 2020 og årene frem:

2,8 mio. kr: Hver lærer skal undervise flere timer. Minimum 750 timer om året. Det svarer til 5,6 lærerstillinger.

1,2 mio. kr: Mængden af understøttende undervisning reduceres. Det svarer til 2,2 lærerstillinger.

525.000 kr: Det bliver dyrere at gå i sfo. Forældrebetalingen hæves med 5 procent fra 75,4% til 80,4 %.

650.000 kr: Ledelse og administration på hver skole reduceres med 5%. Det svarer til 1,1 lederstilling.

Sparer andre steder

Efter mandagens møde ligger skolestrukturen fast, men noget økonomisk løft er det langt fra blevet til.

Det bliver dyrere at gå i sfo. Lærerne i kommunens folkeskoler skal hver især undervise i flere timer, og så bliver der mindre understøttende undervisning fremover. Det betyder blandt andet, at lærerne har mindre tid til at holde møder, til at forberede sig til timerne og til at kommunikere med forældre.

- Derudover skal det undersøges, hvordan man kan spare 650.000 kroner på ledelse. Vi ved, at skolerne er meget forskellige, så det nytter ikke, at vi kommer med en model ovenfra, siger Jutta Lundqvist (EL), der er formand for børn- og skoleudvalget.

Der bliver hverken sparet mere eller mindre end det beløb, byrådet har pålagt udvalget at finde, og Jutta Lundqvist vil nu gå til økonomiudvalget og opfordre til, at forslaget om at ændre i skoledistrikterne begraves én gang for alle.

Siden 2016 har skolebestyrelserne op til flere gange skulle afgive høringssvar på det samme. Hver gang uden at politikerne har villet det.

- Jeg kan simpelthen ikke se, at vi skal bede dem om det én gang til. Det skaber unødig bekymring på skolerne og i lokalsamfundene hver gang, siger hun.

- Vi trænger til ro

Det kan Louise Dejgaard Hermann nikke genkendende til:

- Vores fantastiske skole har efterhånden været så meget igennem, og vi kan godt mærke, at uvisheden slider på de ansatte. I sommerferien måtte vi tale med børnene om, at det kan godt være, at de på et tidspunkt skal skifte skole, hvis politikerne beslutter at lave distrikterne om. Vi flyttede til Rynkeby i 2003, fordi det er et nært og trygt samfund med en købmand og en god skole tæt på. Det er en kæmpe lettelse, at vi ikke skal spekulere i skoleskift, fortæller hun og sender følgende opfordring til byrådet:

- Nu synes vi faktisk, at det skal til at være slut. Vi trænger til noget ro.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce