Annonce
Odense

Forældet fuglebeskyttelse: Ældgamle EU-regler beskytter rågen og skarven, men truer andre fuglearter

Hvis man ikke griber ind, kan rågekolonier hurtigt udvikle sig. Nogle steder kan de bestå af op mod 700 par. I Fyrreparken er der i øjeblikket omkring 50 reder. Foto: Michael Bager
Ifølge Anders Jensen fra Miljøstyrelsen er fugle som rågen og skarven ikke længere truede fuglearter i Danmark. Han vurderer, at der er behov for at få kigget helt grundlæggende på de 40 år gamle EU-regler, der dikterer, hvilke fugle der er fredet, og hvilke der ikke er.

Hvorfor er rågen fredet i Danmark?

- Det fortaber sig lidt i historien forstået på den måde, at det stammer helt tilbage fra 1979, hvor rågen blev fredet i Danmark i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Danmark har forsøgt at få åbnet op for, om man ikke kunne kigge direktivet efter i sømmene, men det var der ikke flertal for i EU.

Det er jo så 40 år siden, at rågen blev fredet i Danmark, fordi bestanden var truet. Hvordan ser det ud i dag?

- Der er sådan set masser af råger – også sammenlignet med andre fugle, som man gerne må jage. Så der er en god og sund bestand af råger.

Hvad ville det betyde, hvis rågen blev føjet til EU’s liste over fugle, man gerne måtte jage i Danmark?

- Det ville jo betyde, at Danmark ville have mulighed for at lave en konkret jagttid, hvor man måtte skyde råger uden for ynglesæsonen. Noget andet er selve reguleringen af bestanden på steder, hvor rågen udgør en risiko for menneskers sundhed, eller hvis de gør skade på afgrøder. I de tilfælde er det muligt at få tilladelse af Naturstyrelsen til at skyde nogle af ungerne i ynglesæsonen mellem den 1. maj og 15. juni.

Hvordan sker den regulering?

- Det sker typisk ved at skyde ungerne, når de hopper ud og sidder uden for reden. Det er ret udbredt at regulere bestanden rundt omkring i Danmark, hvor rågerne er til stor gene for beboere i området.

Hvilke muligheder ville man have, hvis rågen ikke var fredet?

- Så ville man have en jagtsæson, hvor man kunne skyde rågerne uden at først at skulle søge om tilladelse og dokumentere, at en specifik rågekoloni udgør et problem. Men selve jagten vil stadig ikke kunne finde sted i ynglesæsonen. Der vil man skulle bruge en tilladelse for at regulere bestanden.

Hvordan vil det foregå, hvis Danmark igen skulle gøre et forsøg på at få ophævet fredningen af rågen?

- I første omgang skal der selvfølgelig være et politisk ønske om det – også fra de forskellige interesseorganisationer på området. Derefter ville Vildtforvaltningsrådet tage fagligt stilling til det og komme med en indstilling til ministeren, som så beslutter, om man vil gå til EU med det. Men i sidste ende er det EU, der bestemmer, om der skal åbnes op for fuglebeskyttelsesdirektivet.

Er der andre fuglebestande i Danmark, der har ændret sig igennem de sidste 40 år og ikke længere behøver at være fredet, og er der modsat arter, som burde være fredet, men ikke er det?

- Vi hører rigtig meget om skarven, som blev fredet, fordi vi stort set havde hele den nordeuropæiske bestand i Danmark. Det startede som en stor succeshistorie, hvor vi fik bestanden på benene igen, men nu giver bestanden problemer for fiskere, men faktisk også for nogle af vores truede fiskearter, der er pressede på grund af skarven. Der er også arter, som Dansk Ornitologisk Forening mener burde fredes, fordi bestanden er truet.

Det er jo i sidste ende miljøministeren og Folketinget, der skal forsøge at presse en justering af fuglebeskyttelsesdirektivet igennem i EU, men er der ifølge din faglige vurdering grundlag for at gøre det?

- Der er ikke nogen tvivl om, at det giver god mening at åbne op for justeringer og helt generelt kigge på, om der er fuglearter, der ikke længere skal fredes i de enkelte lande og andre fuglearter, som faktisk har behov for at blive fredet.

Annonce

Fredet fugl

Rågen – eller Corvus frugilegus – er en kragefugl, som blev fredet i Danmark i forbindelse med vedtagelsen af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979. Rågen findes i størst antal i det østlige Jylland og på Fyn og andre øer, hvor den yngler i kolonier på helt op til 700 fuglepar.

Fredningen af rågen skete på baggrund af en stærk tilbagegang af bestanden i Danmark i årene mellem 1925 og 1978, men siden fredningen er bestanden vokset igen.

Rågen er kun fredet i nogle EU-lande og ikke i lande som Bulgarien, Estland, Frankrig, Litauen, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Storbritannien. Her kan myndighederne - i modsætning til i Danmark - selv bestemme, om man vil tillade jagt på råger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce