Annonce
Underholdning

Forår 2020: Tiltrængt teater til tiden

Foto: Odense Teater

Blandt forårets teatertilbud anbefaler jeg forestillinger, der skildrer krigen i Afghanistan, Europa på randen af nedsmeltning, en kontroversiel ordmager og triste udkantsskæbner.

Annonce

For børn fra ti år

Arkivfoto: Nørregaards Teater

I "Charles - kære far, findes der nutella i Afghanistan" formidler Nørregaards Teater dødsensalvorlige emner for børn. Charles’ far er i krig. Det er Louises også. Mellem den stille dreng og den kække pige opstår et bånd bygget på et fælles savn. Stykket stikker intet under stolen, men beskriver børnenes ensomhed, frygt og sorg. Skolegang, fantasi, forelskelse og humor er lynafledere, som forhindrer, at stykket bliver alt for knugende. Nørregaards Teater, 14.-31. januar.

Samtidscocktail

Arkivfoto: Palle Peter Skov/Mungo Park Kolding

Den tid er forbi, hvor teaterforeninger udelukkende pleasede publikum med farcer og feelgood-forestillinger. Mungo Park Koldings "Hva’ så, Europa" er en besk beskrivelse af Europa under afvikling. Inspireret af græsk mytologi er Europa en kroget kone, der skal fejre 2500-års fødselsdag. Men Europa lider af demens, som skåner hende for at erkende, at hun - og vores del af verden - er belejret af fjendtlige magter. Blandingen af absurd komedie og tragedie gør stykket til en skræmmende samtidscocktail. Arena Assens 18. januar og Baggårdteatret 28.-29. januar.

Karin og Katinka

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Bertolt Brecht, Tom Kristensen og Karin Michaëlis. "Jagten på det gode menneske” afrunder trilogien om forfattere, der har haft base i det sydfynske. Når Karin Michaëlis i sine kontroversielle bøger skildrede den kvindelige erotik eller protesterede mod nazismen, vakte det genlyd i verden. Baggaardteatret kalder stykket, der har musik af Katinka, "en filosofisk søgen efter det gode - også i en farlig tid". Baggaardteatret, 20.-28. februar og 19.-20. marts.

Udkantsskæbner

Foto: Emilia Therese/Odense Teater

Shakespeares "Helligtrekongersaften" og musicalen "The Rocky Horror Show" er Odense Teaters trækplastre i foråret. Men teatret vil også udfordre publikum, og derfor har moderne tysk dramatik en velfortjent plads på repertoiret. Tragikomedien "Tyvene" skildrer mennesker, der lever et stille udkantsliv - uden blik for livets storhed. Men trods den grå virkelighed deler de et håb om at finde meningen med livet. Teatersalen, Odeon, 21. april-19. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce