Annonce
Odense

Folketingspolitikere på besøg i mulig hård ghetto: For dumt at rive boliger ned her

SF's folketingspolitikere, Karsten Hønge, Halime Oguz og Kirsten Normann Andersen var på besøg i det almene boligområde i Rising, som kaldes Solbakken efter den største afdeling i området. Den står gruppen foran her sammen med rådmand Brian Dybro (SF) (nummer to fra venstre) og chefen for Boligsocialt Hus, Ole Jensen (med ryggen til). Besøget skyldes, at Odense Kommunes egen prognose viser, at Solbakken ender som en såkaldt hård ghetto til december. Foto: Ulrik Sass
SF's boligordfører på Christiansborg, Halime Oguz, blev vist rundt i Solbakken, der ser ud til at ende som hård ghetto til december. Sammen med to andre folketingspolitikere, Kirsten Normann Andersen og Karsten Hønge, hørte hun om områdets problemer - og beboernes bøn.
Annonce

Rising: Folketingspolitikerne skal have en bedre forståelse af, hvad det almene boligområde Rising/Solbakken er for en størrelse, og hvilke problemer man kæmper med.

Derfor var tre af SF's folketingspolitikere mandag på tur i området, der efter kommunens egne prognoser står til at ende som hård ghetto, fordi der bor én kriminel og syv lavtuddannede for meget i forhold til kriterierne.

Karakteriseres Solbakken som hård ghetto, risikerer boligselskaberne og Odense Kommune, at op mod 60 procent af lejlighederne i området skal rives ned - små 400 lejligheder - som en følge af den gældende lovgivning.

Det prøver såvel kommune som boligselskaber og beboere at forhindre, og blandt andet derfor er politikerne inviteret på besøg - for med egne ører og øjne at se og høre om udfordringerne. Og løsningsforslagene. At man faktisk har en udviklingsplan for, hvordan beboersammensætningen kan ændres.


Jeg vil ikke have mit navn frem, men prøv at se, hvor tæt den legeplads derover ligger på vejen. Og hold det så sammen med, at der nogle gange kører biler forbi her i høj fart. Det er ikke i orden.

Anonym beboer i Solbakken/Rising


Annonce

Dispensation eller ej

Bagtanken med besøget er at overbevise politikerne om, at det vil være en god idé at sige ja til en dispensation, så man undgår at rive bygninger ned.

- Men det er ikke nok bare at sende en ansøgning, hvor der står, at vi synes, det er en dårlig idé. Så får man nej, som Kirsten Normann Andersen, formand for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, forklarer.

- Omvendt er det også klart, at det, vi laver, skal give mening. Og derfor har vi også en gang tidligere givet en dispensation (til Findlandsparken i Vejle, red.).

Annonce

Beboerne imod nedrivning

Ifølge Birte Ottosen, medlem af bestyrelsen i netop Solbakken, der er den største afdeling i Rising-kvarteret, er beboerne generelt glade for området:

- Vi har ingen tomme boliger i vores afdeling på trods af, at lejlighederne i den grad trænger til renovering. Folk er glade for at bo her, så det er galimatias, hvis 386 familier skal til at finde et nyt hjem på grund af så få personer, sagde hun og fortsatte:

- Jeg tror, at vi kunne løse meget ved, at lejlighederne blev mere tidssvarende. Det ville tiltrække flere ressourcestærke familier til området, som jo ligger enormt centralt. Jeg kender ikke til problemer med stridende familier, som man ser det i f.eks. Vollsmose, og jeg færdes trygt her om aftenen, når jeg lufter min hund.

Medlem af afdelingsbestyrelsen i Solbakken, Birte Ottosen, havde taget et brev med til politikerne. Håbet er, at Solbakken kan få en dispensation, så man ikke behøver at skulle rive 60 procent af boligerne ned, hvis området ender som hård ghetto til december. Foto: Ulrik Sass
Annonce

Problemerne

Et af de største problemer handler om salg af stoffer fra biler, som kommer udefra og holder i området.

Det har Fyens Stiftstidende tidligere fortalt om via anonyme kilder. Og det får politikerne også at høre om denne dag. Blandt andet om salg af stoffer på parkeringspladsen foran Fakta, hvor der angiveligt sælges for mere, end butikken omsætter indenfor.

Det er ikke rart i et område, hvor der også bor en del børn.

Samme melding kommer fra en beboer, som henvender sig af sig selv. Han er også bekymret for sine børn:

- Jeg vil ikke have mit navn frem, men prøv at se, hvor tæt den legeplads derover ligger på vejen. Og hold det så sammen med, at der nogle gange kører biler forbi her i høj fart. Det er ikke i orden. Jeg har haft fat i nogle af dem, og så siger de bare, at børn ikke skal være ude på vejen. Men det er jo ikke altid, du lige forstår, hvor grænsen går mellem vej og leg, når du er to-tre år, siger manden.

Annonce

Hvad tager de med sig?

Spørgsmålet er, hvad politikerne tager med sig fra besøget?

Ifølge boligordfører Halime Oguz er der boligområder, som ikke har fortjent stemplet "hård ghetto", fordi der er et enkelt forhold, som ikke er, som det burde være.

- Og hvis man sørger for at lave en fornuftig udviklingsplan for området, mener jeg godt, at Folketinget kan give en dispensation i de tilfælde, siger hun.

Halime Oguz har selv gået på Humlehaveskolen og set, hvilke udfordringer det giver at have skoler med en overvægt af tosprogede børn.

- Så lærer de ikke majoritetens kultur, normer og traditioner at kende. Og derfor kan det godt blive svært for dem bagefter at komme ind på en arbejdsplads, fordi det hele virker så fremmed - f.eks. de sproglige og kulturelle koder.

- Hvis man skal være en naturlig del af samfundet, er vi også nødt til at møde hinanden på tværs. Og derfor er det vigtigt at skabe nogle blandende skoler og boligkvarterer, hvor de stærke er med til at løfte de svage, siger hun.

Den udfordring skal Solbakken prøve at løse i den nærmeste fremtid.

Hvad er en ghetto?

Et ghettoområde er et boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent af beboerne, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år

- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et område bliver en hård ghetto, når den har været registreret som en ghetto i fire år.

Ifølge kommunens seneste data ser Solbakken/Rising ud til at overskride to af de fire kriterier:

1) 61,4 pct. af beboerne mellem 30 og 59 år har ”kun grundskole” som uddannelsesniveau. Grænseværdien er 60 procent, og dermed overskrider Solbakken ghettokriteriet med omkring syv personer her.

2) Selv om forskellige tiltag, blandt andet at tilbyde flyttehjælp og ny lejlighed til folk med en dom, har området stadig én dømt for meget til at komme under grænsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Smitten stiger i Fyns corona-hotspot - nu kommer det mobile testcenter: Se de tre steder, hvor du kan blive testet

Odense

Kampen mod fjernvarmesalg fortsætter: Ny forening gør klar til at tage sagen i retten

Annonce