Annonce
Odense

Folketingspolitiker om ghettonedrivninger: - De aftaler, vi indgår, skal give mening

Kirsten Normann Andersen (SF), her i samtale med chef for Boligsocialt Hus, Ole Jensen, i Solbakken, der står til at blive en hård ghetto: - Hvis lovgivningen bliver rigid, kommer der en stor modstand mod tiltagene, siger hun. Foto: Ulrik Sass
SF's Kirsten Normann Andersen var med til at forhandle den såkaldte parallelsamfundspakke på plads i Folketinget. Her blev det besluttet, at 60 procent af lejligheder i en såkaldt hård ghetto skal omdannes eller rives ned. Vi tog en snak med hende i Solbakken, der ser ud til at blive hård ghetto på grund af otte personer.
Annonce

Kirsten Normann Andersen, hvilke tanker, gjorde I jer i SF om at gå med i den politiske aftale om parallelsamfund - og om kriterierne for at gøre et område til en hård ghetto? Og er der noget i den virkelighed, som I ser i dag, som overrasker jer?

- Der er aldrig noget, som går præcist, som man tror. Men vi er med i aftalen, fordi vi ikke ville have, at det kun var de borgerlige partier, som skulle definere, hvordan man skulle udvikle de socialt belastede boligområder. Det vil vi meget gerne være med til og have indflydelse på. Og vi mener også, det er nødvendigt. Når man kigger rundt - f.eks. til Aarhus - kan vi se områder, hvor 80 procent af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Alle skolerne i nærområdet er tosprogede. Og når først man er kommet dertil, er det utroligt svært at få det vendt.


Min mor og far kunne ikke tale dansk. De anede ikke, hvad jeg lavede. Der, hvor jeg boede, handlede det om at holde med de stærkeste.

Ung somalier, dømt for bandekriminalitet, til Kirsten Normann Andersen


Hvordan er det kommet dertil?

- Jeg mener, at det først og fremmest er en politisk, strukturel fejl, at det er kommet så langt ud, for i alt for mange år boligplacerede man socialt udsatte borgere i de samme områder. Så flyttede de ressourcestærke - og det vidner om, at det er et belastet sted at bo. Og jeg synes ikke, det er rimeligt, at socialt belastede mennesker også skal bo i belastede boligområder.

Kan du uddybe det?

- Under valgkampen mødte jeg en ung somalisk fyr, som havde siddet to år i fængsel. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke havde lyttet til sine forældre, passet sin skole og taget en uddannelse, og hans svar var meget signede: ”Min mor og far kunne ikke tale dansk. De anede ikke, hvad jeg lavede. Der, hvor jeg boede, handlede det om at holde med de stærkeste.” Og så var han blevet dømt for bandekriminalitet. Og sådan nogle forhold kan vi ikke være bekendt at byde unge mennesker.

Her i Solbakken tyder meget på, at det er otte personer for meget, som kommer til at afgøre, at området bliver en hård ghetto, heriblandt én kriminel for meget. Hvad tænker du om det?

- I al beskedenhed var det SF, der fik dispensationsordningen ind i den endelige aftale. For de aftaler, som indgås, skal give mening. Vi har brugt dispensationsordningen, og det kan vi komme til igen. For efter besøget her kan jeg godt se, at det nok ikke giver så god mening at rive ned. Til gengæld bliver man nødt til at gøre noget andet. Og det skal der være plads til. Hvis lovgivningen bliver rigid, kommer der bare en stor modstand mod tiltagene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Smitten stiger i Fyns corona-hotspot - nu kommer det mobile testcenter: Se de tre steder, hvor du kan blive testet

Annonce