Annonce
Danmark

Folketingsmedlemmer får mere frihed til ytringer på Facebook

Thomas White/Reuters
Medlemmer af Folketinget får eksempelvis mere frihed til at omtale Tommy Robinson end andre, oplyser Facebook.

Folketingspolitikere har fremover "større råderum" til at ytre sig om den højreorienterede aktivist Tommy Robinson.

Det oplyser Facebook til Berlingske.

- Vi er en platform, der har en dyb respekt for demokratiske processer. Og det betyder, at vi har justeret måden, vi håndhæver vores regler på.

- I denne konkrete situation betyder det, at vi giver personer, der er valgt til Folketinget, større råderum til at omtale Tommy Robinsen på vores platforme end almindelige brugere, siger kommunikationschef Peter Münster til Berlingske.

Tommy Robinson hedder i virkeligheden Stephen Yaxley. Han er tidligere leder af English Defence League. Han er bandlyst fra en række sociale medier.

I februar 2019 blev han smidt af Facebook. Han er hos Facebook klassificeret som hadprædikant. Derfor bliver brugere, der deler opslag, som støtter eller hylder Tommy Robinson, sanktioneret.

Sker det gentagne gange, kan det føre til, at en profil bliver lukket.

I sidste uge fik debattørerne Lars Hedegaard og Aia Fog lukket deres profiler på Facebook.

De havde begge omtalt et arrangement, som Trykkefrihedsselskabet afholdt til ære for Tommy Robinson.

Facebook har ikke ønsket sig at sige noget om de konkrete forhold bag lukningen af disse profiler.

Det nye tiltag fra Facebook vil ikke betyde en generel frihed til alle former for ytringer fra folketingsmedlemmer. Situationerne vil blive vurderet fra gang til gang.

Men det kan i visse tilfælde i princippet betyde, at Facebook tillader hadytringer fra folketingsmedlemmer, som normalt ikke ville være tilladt hos øvrige brugere.

Det skriver Berlingske.

Ifølge BBC har Tommy Robinson blandt andet forbrudt sig mod Facebooks reglement flere gange. For eksempel skal han have beskrevet muslimer som "afskum".

Derudover skal han i et opslag have opfordret til at terrorisere og halshugge brugere, som følger koranen.

Og han har ifølge BBC også skrevet et opslag, hvor han opfordrer til at "føre krig" mod muslimer.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce