Annonce
Danmark

Folketingsmedlem bekræfter: Regeringen vil anerkende dyr som sansende væsener i ny dyrevelfærdslov

Den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, Anders Kronborg, bekræfter nu, at regeringen og Socialdemokratiet er parate til at anerkende dyr som "sansende" væsener og foreslå definitionen indskrevet i den nye dyreværnslov. Han ses her til venstre under et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde med leder Henrik Hertz. Privatfoto.
Folketinget skal om kort tid vedtage ny dyrevelfærdslov. I den forbindelse har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som sansende væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov. Det ser det ud til at blive.

Danmarks dyr ser ud til at få en ny lov, der i bredere forstand anerkender dem som "sansende" væsener.

Det bekræfter den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, der er folketingsmedlem for Esbjerg & Fanø, Anders Kronborg.

Folketinget behandler i øjeblikket forslag til en ny dyrevelfærdslov, og 2. behandlingen ser ud til at finde sted i slutningen af januar med endelige vedtagelse af den nye lov i begyndelse af februar. I forbindelse med de politiske forhandlinger har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som "sansende" væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov.

Tidligere på måneden krævede De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ordet "sansende" indskrevet i lovens formålsparagraf, der blot omtaler dyr som "levende væsener" ...(der)... skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe".

Også Dyrenes Beskyttelse har fremsat ønske om, at betegnelsen "sansende væsener" skrives ind i loven.

Annonce

Dyreværnsloven

• Den gældende dyreværnslov er næsten 30 år gammel. I slutningen af 2019 var der 1. behandling i Folketinget på en ny dyrevelfærdslov.
• Formålet med den nye lov er blandt andet at reducere antallet af love og bekendtgørelser på området, så både landmanden, dyrlæger og borgere skal lede færre steder efter reglerne.
• I den nye dyrevelfærdslov vil der blandt andet være et forbud mod dyrekampe.

Historisk

Dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg har i mange måneder arbejdet med loven, og han bekræfter nu overfor JydskeVestkysten, at regeringen og Socialdemokratiet i forbindelse med lovbehandlingen af dyrevelfærdsloven, er klar til at imødekomme ønsket om - og agter at anerkende – dyr som sansende væsener.

- Man skal altid være forsigtig med at tage ordet historisk i sin mund, men med en ny dyrevelfærdslov, hvor vi anerkender dyr som sansende væsener, så skriver vi Danmarkshistorie på dyrevelfærdsområdet, siger Anders Kronborg (S) og fortsætter:

- Vi skal passe på vores dyr. Vi skal behandle dem ordentligt. Og vi skal respektere dem. Uanset om det er husdyr, kæledyr eller vilde dyr i naturen. Som dyrevelfærdsordfører ligger det mig meget på sinde. Dyr er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte eller lidelse, og dyr skal behandles ordentligt. Hvis det ender med, at der fra Folketingets partier er tilslutning til, at der i formålsbestemmelsen af den nye dyrevelfærdslov bliver præciseret, at dyr er sansende væsener, så giver vi dyrevelfærden i Danmark en helt ny betydning, mener ordføreren for regeringspartiet.

Ændringsforslag

Anders Kronborg glæder sig over det engagement, der har været i forbindelse med behandlingen af den nye dyrevelfærdslov, fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse og partierne i Folketinget, og han lægger ikke skjul på, at processen med de mange input og drøftelser har flyttet noget:

- Selv har jeg taget mig tid til at lytte og trykprøve argumenterne. Jeg har sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelses drøftet emnet og er endt med den konklusion, at det er det eneste rigtige, at vi i 2020 anerkender, at vores dyr er levende væsener med en masse sanseindtryk. Derfor er det også naturligt, at vi lovgivningsmæssigt og i forbindelse med en ny dyrevelfærdslov anerkende dyr som sansende væsener, siger Anders Kronborg.

Konkret fremsætter regeringen derfor nu et ændringsforslag til dyrevelfærdsloven, som anerkender dyr som sansende væsener.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce