Annonce
Danmark

Folketingets ledelse har drøftet omdiskuteret særlig rådgiver

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen har ansat Martin Rossen som stabschef i en rolle, der er blevet kritiseret.

Folketingets Præsidium, der er den øverste ledelse, har onsdag drøftet den rolle, som statsminister Mette Frederiksens (S) særlige rådgiver Martin Rossen har fået.

Der kommer dog ikke en officiel udtalelse om drøftelserne, lyder det fra præsidiets pressetjeneste, da præsidiet "ikke har beslutningskompetencer" i forhold til emnet.

Rossen er tidligere sekretariatschef i Socialdemokratiet. Han er blevet indsat som stabschef i et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet.

Han er også blevet medlem af regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. Det er her, regeringens vigtigste beslutninger træffes. Medlemmerne af udvalgene er normalt folkevalgte.

Oppositionen og De Radikale har været kritiske over for den rolle, som Rossen har fået.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har kaldt Mette Frederiksen i samråd om sagen.

I forhold til Martin Rossens rolle har Folketingets jurister allerede konkluderet, at der ikke er noget at komme efter juridisk.

Det har også vakt opsigt og undren, at Mette Frederiksen har lavet nye regler for regeringens rådgivere, hvilket sikrer Rossen en af de højeste lønninger nogensinde.

Rossens årsløn er på 1,23 millioner kroner inden pension. Medregnes den, får han ifølge DR Nyheder 1,44 millioner kroner.

Kritikere har kaldt det nye tiltag for en risiko for folkestyret. Og der stilles spørgsmål, om Rossen reelt kan sammenlignes med en vicestatsminister.

Det afviser Mette Frederiksen.

- Martin er ikke en vicestatsminister. Og havde jeg ønsket en vicestatsminister, så havde jeg udpeget sådan en. Så det er han ikke, siger Mette Frederiksen.

Hun kalder diskussionen for legitim.

- Jeg mener, det er en legitim diskussion, og jeg forstår godt, at Folketinget interesserer sig for det.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at der er tale om en vicestatsminister. Hvis jeg ville udpege en vicestatsminister, så havde jeg jo gjort det, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];