Annonce
Indland

Folketinget vil skrue ned for karakterræs med ny aftale

Partierne er som ventet enige om at afskaffe 1,08-reglen, som blev indført i 2009 under den daværende VK-regering. På billedet ses uddannelsesminister Tommy Ahlers (V). (Arkivfoto).

Alle partier indgår aftale, som skal give studerende mere fleksibilitet og droppe omstridt karakterbonus.

Det er et enigt folketing, som torsdag har indgået en aftale om at give mere ro til de universitetsstuderende.

Partierne vil give de studerende mere fleksibilitet, afskaffe karakterbonussen på 1,08 og give bedre mulighed for at veksle mellem studie- og arbejdsliv.

- Jeg er en rigtig, rigtig stolt minister i dag, fordi lige siden jeg startede i politik som minister for syv måneder siden, har jeg drømt om at skabe mere fleksibilitet for studerende, siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V).

- Det gør vi med aftalen. Nu sætter vi handling bag ordene, siger han.

Lovgivningen ventes at træde i kraft 1. juli 2019.

Aftalen indeholder blandt andet bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og efterfølgende vende tilbage til en kandidatuddannelse på enten fuldtid eller deltid.

I øjeblikket har studerende ret til at få en plads på en kandidat i naturlig forlængelse af bacheloren, såfremt de ansøger, lige inden bacheloren afsluttes.

Med de nye regler mister de studerende ikke retten til at afslutte uddannelsen med en master eller en kandidatuddannelse, selv om der går op til tre år.

Partierne er også som ventet enige om at afskaffe 1,08-reglen, som blev indført i 2009 under den daværende VK-regering.

Den giver ansøgere til videregående uddannelser mulighed for at gange deres gennemsnit fra gymnasiet med 1,08, hvis de søger ind inden for to år.

Både de studerende og universiteterne har været imod bonusordningen, men ministeren mener ikke, at den var en fejl. Nu har den dog aftjent sin værnepligt.

- Det er aldrig vægelsindet at blive klogere, og jeg synes, at vi med det her siger, at vi godt kan høre på signalerne i universitetsmiljøerne, at den sender et uheldigt signal.

- Den gangede hurtighed og faglighed, og den er med til at sætte stærkt fokus på det sidste decimal i gennemsnitskarakteren, siger Tommy Ahlers.

Aftalen bygger på anbefalingerne fra Universitetsudvalget, der udgav deres rapport tidligere i år, og lægger sig tæt op af ministerens udspil fra september.

Også Socialdemokratiet er overordnet glad ifølge uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

- Uddannelserne er hårdt presset af regeringens årlige nedskæringer. Dem får vi desværre ikke stoppet i dag. Men vi får sat nogle socialdemokratiske aftryk, som styrker mulighederne og fleksibiliteten for de studerende, siger hun.

Der åbnes samtidig op for en etårig akademisk overbygning, der kan være et alternativ til den toårige kandidatuddannelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce