Annonce
Danmark

Folketing udvider værn mod cybertrusler uden at have brugt det

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods store advarsler om cybertrusler og påvirkning ser Danmark ud til at være gået fri i valgår.

Folketingets partier gav sidste år hinanden håndslag på at være fair i valgkampe og oplyse hinanden om forsøg på hacking eller falske nyheder på grund af frygten for fremmede magters påvirkning.

Den aftale vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), nu udvide, så den gælder mellem valg.

- Alle er opmærksomme, når der er valg. Men hackerne og dem, der vil os det ondt, sover ikke og bruger ikke kun valg til at angribe. Derfor tjener det folketingspartierne til ære, at de tager det alvorligt og laver en gentlemanaftale.

- Verden forandrer sig, og når det gælder cyberkriminalitet, er truslen mod Danmark høj. Derfor skal Folketinget selvfølgelig være på forkant, siger han.

Der var både valg til EU-Parlamentet og Folketinget sidste år, men der har ikke været nævneværdige forsøg på påvirkning i Danmark i den forbindelse.

Henrik Dam Kristensen kender ikke til andre parlamenter, der har indført en lignende aftale mellem partierne. Aftalen indebærer, at partiernes gruppeformænd holder hinanden opdateret om hacking, læk og forsøg på misinformation.

På det seneste har Folketinget skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden blandt medlemmerne. Ved rejser til højrisikolande skal medlemmer bruge særligt it-udstyr, som renses ved hjemkomst.

Snart tager Folketinget et aflytningssikret lokale i brug, der først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der diskuteres udsendelse af danske soldater og andre højpolitiske sager.

Efter sommeren begyndte medlemmerne at aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst til møderne, som er underlagt fortrolighed. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".

Forsvaret har dog ikke kunnet konstateret et eneste forsøg fra fremmede magters side på at påvirke danske valg. Det betyder dog ikke, at det ikke er et problem i Danmark.

Ifølge daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, som stod bag et hackerangreb på shippingvirksomheden Mærsk i 2017. Angrebet kostede virksomheden milliarder.

Henrik Dam Kristensen nævner samme eksempel og glæder sig over, at det ikke ser ud til at have fundet sted i den politiske sfære.

- Det et glædeligt, at vi ikke har set det. At vi er så digitale i Danmark gør, at vi er mere sårbare, men det er også en befolkning, der er endnu mere bevidst, end mange andre er, siger han.

Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til falske nyheder.

- Der er en trussel, men den er ikke altomfavnende.

- Det er fint med et håndslag, men det kommer ikke til at løse problematikken. Hvis en politiker i forvejen vidste, at en information stammede fra en bot, så håber jeg da ikke, at de ville dele det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce