Annonce
Odense

Folket på Engen: Det er ærgerligt, at det skal spares væk

Hvis sparekataloget på kulturområdet, der skal skære ned på kommunens støtte til kulturelle arrangementer med 79 millioner kroner, bliver en del af fremtidens budget i sin nuværende form, er det slut med Sankthans på Engen. Fyens Stiftstidende spurgte nogle af de fremmødte til Sankthans på Engen, hvad det vil betyde for dem.

Anders Hansen, 22 år, Matias Andersen, 23 år, Jonas Graversen, 27 år

- For mig er det første gang, jeg er her. Jeg skal bare nå at se det. Jeg fandt først ud af i dag, at det var sidste gang, siger Jonas Graversen. - For mit vedkommende er det mest for hyggens skyld. Det er en god undskyldning for at komme ud, fortsætter Matias Andersen. - Jeg er vokset op herude i området, så jeg har været til det her i rigtig mange år. Jeg synes, det er ærgerligt, at det er sidste gang. Netop fordi det er sidste gang, skal man jo opleve det, siger Anders Hansen. - Jeg synes da, det er ærgerligt. Det virker til at være et stort arrangement, som mange støtter op omkring, så jeg synes det er mærkeligt, man vil spare det væk, afslutter Jonas Graversen, mens de andre stemmer i.

Annonce

Kurt Hansen, 60 år

- Der har jo altid været fest og farver herude, og der er dejligt herude. Jeg synes, det er lidt sørgeligt, hvis det lukker ned. Nu kan vi se her, hvor mange mennesker der er. Førhen var der mange flere mennesker herude, end der er i dag, og det forstår jeg ikke. Det er det eneste sted i Odense, hvor alle kan samles til en Sankthans Aften. Det synes jeg er sørgeligt. Odense kommer til at miste noget, men jeg kan ikke helt sige hvad. Men alle snakker om, at de skal på Engen til Sankthans med venner og familier. Nu har jeg været væk fra byen i 25 år, og jeg møder mange kammerater hernede. Det ville jeg sandsynligvis ikke gøre i en anden sammenhæng. Det synes jeg, er det dejlige her på Engen.

Sabrina Sau, 24 år

- Jeg synes, det er ærgerligt, det er klokken 21, når det er på en søndag. Det er en tradition, at man skal opleve Sankthans. Det er sjovt, der er mange mennesker og det er spændende at kigge på det hele. Man kommer ud og oplever noget i stedet for at sidde i haven. Det er en af de dage, hvor alle samles et sted. Vi kender jo alle hernede. Også helt tilbage fra ungdommen. Man har jo kommet her lige siden man var 10-11 år, og det er derfor, vi er fortsat med at komme her. Vi ville gerne have bragt traditionen videre til vores egne børn. Jeg synes, det er et mærkeligt sted at spare. De kan bygge en letbane til flere milliarder, og så vælger man at spare én aften væk. Jeg kan ikke se, hvad det skulle hjælpe.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce