Annonce
Debat

Folkeskolen skal på niveau med privatskolerne

Skoleliv: ”Vores fælles folkeskole skal vi værne om”. Som denne sætning står, er alle nok enige, men alligevel er det værd at minde om, at denne helt grundlæggende institution er i fare for at blive bortvalgt af forældre, fordi svære økonomiske rammevilkår for kommunerne ude i landet tvinger de kommunale politikere til at foretage ændringer på ændringer, så folkeskolen mister kontinuitet og dermed grundlaget for et stabilt fagligt indhold, som sikrer at det enkelte barn får det udbytte af skolen, som det ellers har potentiale til. Det er værdifuldt for sammenhængskraften i samfundet, at den danske folkeskole i generationer været danskernes naturlige og fælles samlingspunkt. I disse år vælger mange folkeskolen fra til fordel for private alternativer.

Som lærer i en folkeskole kigger jeg med en vis misundelse til privatskolerne i kommunen, som har haft muligheder for at ekspandere, fordi de har kunnet tiltrække nye elever og privatskolerne har fået bedre økonomiske rammevilkår. Jeg er ikke i tvivl om, at privatskolerne gør en engageret indsats, og mange børn oplever en god skolegang og trygge vilkår på privatskolerne. Jeg er dog heller ikke i tvivl om, at de til tider kaotiske og konsistente forandringer år efter år i folkeskolen skaber en folkeskole, som har det vanskeligt i konkurrencen med privatskolerne. Langt de fleste lærere i privatskolerne har den samme gode grunduddannelse som lærerne i folkeskolen, så en væsentlig konkurrenceparameter kan også tilskrives den kontinuitet privatskolerne har mulighed for. Oveni har privatskolerne mulighed for at garantere små klassestørrelser i modsætning til de store klasser i folkeskolerne, som ses på flere kommunale skoler.

Til syvende og sidst handler dette om økonomi, og de små klassestørrelser viser med al tydelighed, at privatskolernes i modsætning til folkeskolen har en økonomi, der giver dem mulighed for at tilgodese små klassestørrelser. Netop de små klassestørrelser er afgørende for, at en lærer kan gennemføre god undervisning og sikre, at det enkelte barns potentiale opfyldes.

Forældre skal betale for, at deres barn kan gå på privatskole. Det er dog stort set det samme, som hvis man også har brug for at få sit barn passet i SFO. Prisen for den kommunale SFO i den kommune, hvor jeg bor, er nemlig så høj, at forældre reelt sparer penge ved at melde deres barn i privatskole - også selv om de her skal betale ekstra for SFO i privatskolen.

Folkeskolen skal have bedre rammevilkår, og den må ikke udsættes for yderligere forringelser. Tværtimod er der behov for en national og kommunal indsats for at give skoleledernes, lærerne og pædagogerne mulighederne for at skabe den kvalitet, som man må forvente af vores alle sammens folkeskole. For at blive konkret, kan jeg anbefale at kigge mod de rammevilkår privatskolerne har.

Ligeledes bør man også overveje, om det er den rigtige prioritering, når kommunerne opretter konsulent- og vejlederkorps til skolerne. Var pengene ikke givet bedre ud til flere hænder og bedre tid til, at folkeskolens personale kan varetage kerneopgaven.

Små klasser på omkring 20 elever, penge til lejrskoler og ekskursioner og en ordentlig økonomi til at fx digital udvikling. Mere tid til forberedelse og efterbehandling af gode undervisningsforløb, hvor der er tid til fokus på det enkelte barn! Det vil ikke bare blive flotte ord, men den helt nødvendige medicin, hvis folkeskolen igen skal blive flere danskeres naturlige valg – og folkeskolen skal lykkes med inklusionsindsatsen.

De kommunale budgetter for 2020 er igangsat eller igangsættes snart. Jeg frygter oprigtigt, at folkeskolen igen skal blive stedet, der skal lukke hullerne andre steder i de kommunale budgetter. Slagord som “de brede skuldre må bære mest” anvendes som begrundelse, da folkeskolen fortsat - og heldigvis for det - stadig er en stor budgetpost i de kommunale økonomier.

Jeg vil meget advare mod dette, men jeg ved også, at de kommunale politikere er pressede. Derfor er det vigtigt, at regeringen og folketinget også er opmærksomme på at målrette økonomiske ressourcer mod folkeskolen, så vi sikrer, at denne grundpille i vores demokrati og samfundsorden fortsat har de muligheder, der skal til for at blive det naturlige valg for flere forældre, end tilfældet er i dag.

Annonce
Anders Kronborg
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: 62-årig kvinde er blevet mor

1994 En italiensk kvinde på 62 år, Maria Munaretto fra Vicenza, er for første gang blevet mor efter at have fået et befrugtet æg indopereret. Men hvem der er ansvarlig for den kunstige befrugtning er der opstået uenighed om i lægekredse. Ifølge presseberetninger i går er det foreløbig kun klart, at Maria Munaretto fik indopereret et befrugtet æg fra en anden kvinde på en klinik i Bologne. Barnet kom til verden i juli og vejede ved fødslen 2780 gram. Gynækologen Carlo Flamigni, som hævdes at være den ansvarlige for indgrebet, benægter og siger, at han ikke har set den pågældende kvinde de seneste to år. Den lykkelige, nybagte mor har selv denne kommentar: Venligst, kald mig ikke bedstemor. 1969 Borgmester Holger Larsen, Odense, har modtaget et trusselsbrev, som er blevet overgivet til politiet på grund af dets alvorlige karakter. Det truer med, at borgmesteren vil blive dræbt inden fredag. - De skal miste Deres smukke hoved, hvis jeg fortsat skal tage mod afslag fra Deres ophøjede sæde, hedder det i brevet fra den ukendte afsender. Borgmesteren har modtaget brevet gennem postvæsenet og afsendt uden konvolut. Man formoder, at brevskriveren er tilknyttet socialkontorets klientel. - For mig er anonyme smæde- og trusselsbreve ikke noget ukendt fænomen, siger borgmesteren. De ender som regel i papirkurven, men i dette tilfælde fandt kommunaldirektøren det alligevel bedst at underrette politiet. 1944 Postvæsenet i Odense vil ikke bringe værdipost ud til folk efter kl. 18, og desuden vil eksprespakker og telegramanvisninger, der ankommer til byen sent på dagen, ligge over til næste morgen. Foranstaltningen er gennemført på generaldirektoratets foranledning i en række byer ud fra et ønske om at befri budene for det ansvar at skulle gå ud i den mørke by med værdisager uden beskyttelse. Ud over disse indskrænkninger sker der ingen ændringer i postomdelingen i Odense. Der vil fortsat være omdeling kl. 8, kl. 11 og kl. 17. Omdelingen kl. 11 vil i væsentlig grad være forbeholdt værdipost, inkasseringer og telegramanvisninger. Almindelige telegrammer og ekspresbreve vil fortsat bliver bragt ud efter kl. 18.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce