Annonce
Fyn

Folkemøde for 7. gang: Derfor åbner avisen dørene for læserne

Chefredaktør Poul Kjærgaard.
Chefredaktør Poul Kjærgaard, Fyens Stiftstidende, forklarer om baggrunden for Det Fynske Folkemøde, der afholdes for 7. gang.

Hvorfor holder Fyens Stiftstidende Det Fynske Folkemøde?

- Det gør vi, fordi Fyens Stiftstidende er et åbent hus og et socialt medie, hvor vi nu i flere år har oplevet værdien af at mødes med hinanden i virkeligheden.

Hvad er succeskriteriet for et godt folkemøde?

- At mediehuset lørdag summer af liv på alle etager og vi alle går hjem med ny viden eller inspiration til at få mere ud af livet.

Hvad lægges der vægt på, når programmet sammensættes?

- Vi forsøger at sammensætte fire timer, der favner bredt og fænger hos flest muligt. Folkemødet skal både tale til hovedet og til maven.

Et af de faste elementer er Bland dig Prisen, som avisen gør meget ud af hvert år. Hvorfor er det så vigtigt et element?

- Fordi et sundt fællesskab får næring af mennesker, der har lysten, modet og evnerne til at blande sig. Prisen er Fyens Stiftstidendes årlige anledning til at sige tak til alle, der blander sig konstruktivt for at skabe forandringer.

Der er ikke så mange politikere med på folkemødet i år som andre år. Hvordan kan det være?

- Politikere er centrale for samfundets udvikling. Derfor fylder de folkevalgte også i år godt på programmet. Men Fyn og fremtiden formes også af mange andre gode kræfter: Erhvervsfolk, forskere, gymnasieelever, eventyrere, kunstnere og andre såkaldt "almindelige mennesker". Den type inspirerende meningsdannere vil vi gerne give bedre plads på Det Fynske Folkemøde.

Hvilke tre programpunkter vil du anbefale, at man absolut ikke må gå glip af?

- Den er svær! Folkemødet er nemlig fyldt med programpunkter, der frister min nysgerrighed. Men når du tvinger mig til at vælge, vil jeg fremhæve: Danmark i en ny verdensorden, Jim Lyngvild på kant med janteloven og uddelingen af Bland dig Prisen. Og så vil det være dumt at snyde sig selv for alle de lokalt producerede lækkerier, som man kan købe på folkemødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce