Annonce
Læserbrev

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde: Idealet er ikke at missionere

"Sanddru hedning, tyrk og jøde, dem har Gud i grunden kær, hader frem for alt det søde, som på skrømt ham træder nær". Sådan skrev Grundtvig i 1839. Bag Grundtvigs formulering ligger det grundsynspunkt, at der først må være et menneske, før der kan blive et kristent menneske. Både menneskeliv og folkeliv er noget i sig selv, før det kvalificeres religiøst. Den omstændighed gør, at det er legitimt at beskæftige sig med, hvad menneskelivet går ud på, inden man begynder at fortolke det religiøst. "Menneske først, kristen så", som Grundtvig udtrykker det i et andet digt.

Dette synspunkt spiller en rolle i den virksomhed, der udfoldes i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS). Da samarbejdet opstod for tyve år siden, var indvandringen blevet synlig i Odenses gadebillede. Debatten om flygtninge og indvandrere havde på det tidspunkt antaget nogle ganske ukristelige former, som gjorde det nødvendigt, at folkekirken måtte mobilisere en særlig opmærksomhed på fænomenet. Hvis der sker ændringer i den folkelige forudsætning for folkekirken, må folkekirken naturligvis reagere på det.

I Odense reagerede folkekirken på den måde, at man i 1999 etablerede Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde. Og det var virkelig folkekirken, der reagerede. Af Odenses 36 sogne var der 27 sogne, der meldte sig som deltagere i projektet. Under etableringen var der en del diskussion om berettigelsen af projektet. Der var dem, der mente, at flygtninge og indvandrere var folkekirken uvedkommende, fordi folkekirken var forbeholdt de rigtige danskere. Andre mente, at det gjaldt om at omvende så mange muslimer som muligt med det formål at integrere dem i en folkekirkelig sammenhæng.

Arbejdsgruppen og senere bestyrelsen for samarbejdet havde den opfattelse, at man for flygtninge og indvandrere skulle lave et værested med forskellige praktiske funktioner i form af form af eksempel kvindegrupper, lektiecafé og sprogcafé med mere (se samarbejdets hjemmeside: fts-odense.dk). Frem for alt skulle værestedet være et samtalested, hvor mennesker, som er optaget af, hvad livet går ud på, kan snakke med hinanden om det. Det gælder uanset, hvilke religiøse og kulturelle forudsætninger, man møder op med.

Naturligvis er Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde et integrationsprojekt, der har til formål at hjælpe de udefrakommende til rette i Danmark. Af flygtninge er der i øvrigt en stor del, som er kristne, og som kommer fra kirkesamfund, der ikke findes i Danmark. Mange af dem er blevet flygtninge netop, fordi de er kristne. Kristne mennesker udgør ifølge en engelsk rapport 80 procent af alle dem, der i hele verden bliver forfulgt på grund af deres religion. Det tænker vi som regel ikke over her i det folkekirkelige "puslingland, som hygger sig i smug". Men nogen bliver nødt til at tænke over det. Og hvis folkekirken ikke gør det, hvem gør det så?

Det betyder ikke, at FTS er et folkekirkeligt integrationsprojekt ud fra devisen "Kom som du er, og bliv som en af os". For FTS er mottoet snarere: "Kom som du er og find ud af, hvem du er". Idealet er ikke at missionere med det formål at omvende så mange som muligt. Derimod går det ud på, at de nye danskere i en højskoleagtig samtale med andre kommer til at forholde sig til sig selv med henblik på, at de skal indgå i en ny folkelig sammenhæng. Om der så kommer kristne mennesker uf af det, er ikke til at forudsige. Man kan jo håbe det og sige med Grundtvig: "…. om kristen ej han er i dag, han bliver det i morgen".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Kendt Odense-advokat i dobbeltrolle: Gav sig selv millionhonorar fra velgørenhedsfond

Annonce