Annonce
Indland

Folkebevægelsen går til kamp for afstemning om EU-farvel

Folkebevægelsen mod EU vil have en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab. Og anbefalingen fra europaparlamentsmedlem Rina Ronja Kari er, at Danmark melder sig ud.

EU er på vej i en mere udemokratisk retning, mener Folkebevægelsen mod EU, der holder årsmøde i weekenden.

Folkebevægelsen mod EU vil have en folkeafstemning om at melde Danmark ud af EU. Det er hovedfokus på bevægelsens landsmøde, som afholdes i weekenden, fortæller europaparlamentariker Rina Ronja Kari.

Spørgsmålet er efter bevægelsens mening blevet aktualiseret af de forhandlinger, der i øjeblikket foregår om, hvordan Storbritannien skal forlade unionen.

Og ikke mindst af den linje, som kommissionsformand Jean Claude Juncker tegner.

- Han har en vision om, at EU skal have meget mere magt, end de har i dag. Spørgsmålet er, om vi har lyst til at fortsætte i et EU, der skal bestemme meget mere. Eller om vi vil melde os ud og være EU's gode naboer.

- Det er klart, at vores valg falder på det sidste, siger Rina Ronja Kari.

- Det, at der er forhandlinger i gang med Storbritannien nu, har åbnet for diskussionen om, hvordan EU skal agere.

Spørgsmålet er altså ikke, om Folkebevægelsen mod EU vil arbejde for en folkeafstemning om en dansk pendant til brexit. Men mere om, hvordan bevægelsen kan få sit krav igennem.

Det er det, der bliver centrum for diskussionerne på weekendens årsmøde, fortæller Rina Ronja Kari.

Bevægelsen er forbundet med Enhedslisten, der er kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU. Men Enhedslistens 15 folketingsmedlemmer er langt fra nok til at sende spørgsmålet til folkeafstemning.

- Det første skridt er at få skabt debatten blandt den danske befolkning. Vi skal have borgerne på arbejdspladser, i forsamlingshuse, på skolerne og på Facebook til at diskutere, om det er det EU, vi gerne vil have, siger Kari.

- Det er gennem den diskussion, vi skal have skabt pres på Folketinget til at udskrive en folkeafstemning.

Folkebevægelsen mod EU blev stiftet i 1972 under navnet Folkebevægelsen mod EF. Rina Ronja Kari er bevægelsens eneste medlem af Europa-Parlamentet og dermed den eneste valgte politiker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce