Annonce
forside

Folkebåden 75 år: Det enkle giver frihed til at nyde sejladsen

Nordisk Folkebåds Gold Cup - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Hos os har vi det også sådan, at det skal være morsomt og sjovt at være om bord til kapsejlads. Vi skal ikke vinde så meget, at vi er sure på hinanden. Vi skal heller ikke fjolle så meget, at vi ikke vinder noget, siger Svendborg-sejleren Lars

- Forstaget er meget slapt. Sådan skal det være for, at en Folkebåd kan sejle optimalt, lyder det fra Svendborg-sejleren Lars Bræstrup, da Søsiden går om bord i hans FD 1048 Maria.

Lars Bræstrup har sammen med 75 andre besætninger fra mere end en håndfuld lande fejret den populære klassikers 75 års jubilæum til Gold Cup-sejlads i Kerteminde.

For Lars Bræstrup er sæson 2017 også et personligt jubilæum med Nordisk Folkebåd. Når han sejler tur- og kapsejlads, er det med en ballast af 40 års erfaring i bådtypen. Lars Bræstrup anskaffede sin første Folkebåd som 23-årig i 1977. Det var en brugt træ-båd købt af skibsreder Bjørn Clausen i Gråsten. Den sejlede Lars Bræstrup og familien i gennem 15 år, inden den blev skiftet til en Folkebåd af glasfiber.

Annonce
Svendborg-sejleren Lars Bræstrup i FD 1048 Maria nyder det enkle sejlerliv i sin Folkebåd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Sådan en skulle jeg bare ha'

To år inden anskaffelsen af sin første Folkebåd var Lars Bræstrup udlært bådebygger hos Walsted på Thurø.

- Da jeg var 12 år, var jeg ovre ved Aage Walsted og blev skrevet op til at komme i lære som bådebygger, når jeg fyldte 16 år. Jeg var aldrig i tvivl om, at det var bådebygger, jeg skulle være.

Allerede som ti-årig var Lars Bræstrup draget af Svendborgsund og jollesejlads:

- Da jeg var 12 år, kom min onkel til Folkebådens landsstævne, DM, på Thurø. På hviledagen kom han ind til Svendborg. Så fik jeg en sejltur. Jeg styrede hele vejen fra lystbådehavnen og ud til Kogtved Søfartskole. Så var jeg klar over, at sådan en båd - den skulle jeg bare have.

Lars Bræstrup husker også, at i hans drengeår var Folkebåden en stor båd:

- Det var Svendborgs velhavere, der sejlede i Folkebåde. Jeg tænkte, at sådan en fik jeg aldrig råd til.

Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Frihed til at nyde sejladsen

Nordisk Folkebåd er en velorganiseret klasse både nationalt og internationalt. Lars Bræstrup er medlem af bestyrelsen i Danske Folkebådsklub og står gerne frem som ambassadør for sin klasse. Til forårets bådmesse i Fredericia stod Lars Bræstrup på klubbens stand og agiterede for bådens kvaliteter:

- En Folkebåd er fuld af liv og fantastisk at sejle i. Og der er en stor sejlerglæde, som du ikke får i fx en Drabant 27. Jeg var også heldig, at jeg på Walsted prøvede at sejle i mange andre både. Jeg længtes altid hjem til min Folkebåd, fortæller Lars Bræstrup og får talt sig varm, mens vi sidder i cockpittet efter dagens Gold Cup-sejlads:

- Det Folkebåden kan i havnen er, at den er fantastisk god at manøvrere rundt med for sejl - også når du er alene. Den kan sno sig allevegne. Der er ingen søgelændere, man styrter i havet over, og der er ikke en hel masse grej, der går i stykker. En rorpind og to sejl og nogle snore og nogle klemmer. Og det er det.

- Vi har så lidt el som muligt om bord. Når man vil ud og sejle, så sejler man. Der er ikke en liste over alt det, der ikke virker. Det giver en frihed uden lige til at nyde sejladsen. Tilmed lærer man mange af sejladsens grundbegreber, siger den erfarne Svendborg-sejler.

Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Det sidste er det sværeste

Lars Bræstrup fastslår, at alle kan sejle en Folkebåd. Det svære er at få den sidste tiendedel af en knob ud af den, så den sejler rigtig hurtigt. Det handler ikke så meget om trim. Det handler om øvelse, om at sidde mange timer ved rorpinden og mærke sig frem:

- Den, der kan koncentere sig 80 pct. af en kapsejlads, han vinder. Ham, der kun kan 50 pct. han vinder ikke, siger Lars Bræstrup.

- Hos os har vi det også sådan, at det skal være morsomt og sjovt at være om bord til kapsejlads. Vi skal ikke vinde så meget, at vi er sure på hinanden. Vi skal heller ikke fjolle så meget, at vi ikke vinder noget.

Nordisk Folkebåden Gisti i forgrunden tilhører den nationale klubformand, Ditte Andreasen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Æblekage hjemmefra

En vigtig faktor udenfor Folkebådenes klasseregler er opbakningen fra det hjemlige bagland. Her er Lars Bræstrup klar med fuld point til fru Lene. Fra hjemmekøkkenet serviceres den faste besætning med kaffe og fx æblekage på Thurø Sejlklubs ugentlige aftendyster. Og hver sommer nyder ægteparret fire-fem ugers tur-sejlads i Folkebåden:

- Vi har været i de fleste danske havne plus en hel del i Norge, Sverige og Tyskland. Og vi nyder det stadig.

Nordisk Folkebåd Feodora fra Rudkøbing var udlånt til en finsk besætning og bar finsk registrerede sejl under Gold Cup. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nordisk Folkebåds Gold Cup ved Kerteminde - uofficielt verdensmesterskab - samler Folkebåde fra mere end en håndfuld lande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nordisk Folkebåd ses stadig i træ. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce