Annonce
Læserbrev

Fokus. Pas på fake news om Vollsmose

Læserbrev: For to år siden udgav to fynske almene boligselskaber en lille bog med 24 gode historier fra Vollsmose.

Disse historier handlede om personer, som på tværs af køn, etnicitet, livsanskuelser, religion, m.v. trivedes i Vollsmose, og hver især bidrog til at gøre området til et godt sted at bo.

Folketingsvalget nærmer sig, og vi kan være sikre på, at kræfter på den yderste højrefløj igen i år vil trække "Vollsmose-kortet" og sætte lighedstegn imellem bydelen og kriminalitet.

Men det er fake news. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nyeste ghettoliste viser, at 3,07 procent af de voksne beboere i Vollsmose er dømt for lovovertrædelser. Med andre ord: 97 procent af indbyggerne er lovlydige borgere. Ifølge Fyns Politi er antallet af anmeldelser i Vollsmose på samme niveau som resten af Odense. Jeg kender ikke tallene for Græsted, Thyregod eller Hadsund, men mit gæt er, at de ikke er så meget forskellige fra tallene for Vollsmose.

Jeg er ikke blåøjet og anerkender, at der stadig er problemer med integration, også i Vollsmose: bandegrupperinger, social kontrol af piger, m.v. Løsningerne ligger dog ikke i at stigmatisere en hel befolkningsgruppe, nemlig de ca. 9200 indbyggere, som bor i området.

Løsningerne ligger i at fortsætte det arbejde, som man ved bærer frugt: tilbyde uddannelse; sørge for, at så mange som muligt kommer i arbejde; arbejde for at bryde isolation af kvinderne; støtte deltagelse i foreningslivet for børn og voksne; hjælpe dem, især piger, som vil leve et frit ungdomsliv.

Politikerne skal flytte fokus fra det negative til det positive og satse på alle (og det er det store flertal), som gerne vil bidrage og være en del af fællesskabet.

I en periode, hvor økonomien buldrer fremad, og hvor arbejdsgivere mangler medarbejdere, er det sund fornuft at satse på en vellykket integration, som kan føre til, at også ikke vestlige borgere bliver en del af arbejdsmarkedet til gavn for både sig selv og det danske samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce