Annonce
Indland

Fodboldtalent sparker sig vej til Kraks Blå Bog

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvindelig fodboldstjerne og mangeårige tv- og radioværter har fået plads i prestigefuldt opslagsværk.

Det er ikke nok bare at være et kendt ansigt i Danmark for at blive optaget i Kraks Blå Bog. 15 minutters berømmelse udløser ikke en adgangsbillet. Det kræver noget mere. Noget særligt.

Og i år er 70 kvinder og 137 mænd blevet lukket ind i det gode selskab.

Torsdag udkommer dette års udgave af opslagsværket. Blandt de nye navne er tv-vært Timm Vladimir, USA-korrespondent på DR Steffen Kretz og fodboldspiller Pernille Harder.

26-årige Pernille Harder er tidligere kåret som både Europas og Verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

Foruden velkendte navne favner Kraks Blå Bog også personer, der i det stille spiller en vigtig rolle i samfundet. Det forklarer digital chef Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag, der står bag udgivelsen af Kraks Blå Bog.

- Hovedkriteriet er, at det er mænd og kvinder, der inden for deres område yder en betydningsfuld og positiv indsats. Altså personer, der gennem deres liv og virke er med til at forme og tegne det Danmark, som vi kender.

En af de 70 nyoptagede kvinder i opslagsværket er Lotte Heise. Radiovært, entertainer og tidligere model. Da hun fik at vide, at hun ville blive optaget i Kraks Blå Bog, kom hun til at tænke på sin afdøde far.

- Han ville være blevet meget stolt. Og min mor, som stadig lever, blev meget, meget glad, da hun hørte om optagelsen, fortæller Lotte Heise.

Hun indrømmer, at hun ikke ved, hvad hun får ud af, at hendes navn er at finde på side 561 i det mørkeblå opslagsværk.

- Bliver man så inviteret til fede selskaber, eller bliver man inviteret med på en lystyacht til Cannes? Jeg ved det ikke, siger Lotte Heise.

Er man først blevet optaget i det eksklusive selskab, er man der som udgangspunkt til sin død. Dog er der eksempler på, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, og iværksætter og folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen.

- I dag bliver man ikke benhårdt taget ud af bogen. Hvis der falder en ubetinget dom, som er vanærende eller kaster et meget uheldigt lys på ens liv og virke, så vil vi gøre en redaktionel bemærkning i biografien, fortæller Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce