Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fodboldspillere spreder mikroplast: Nu skal kravene til kunstgræsbaner strammes

Det er knap seks år siden, at Hjemly fik anlagt kunstgræsbanen i Hillerslev. Dengang var der ikke tanke om en sluse eller børste for at forhindre, at granulaten fjernes fra banen. Arkivfoto: René Johansen
Mikroplast fra millioner af små gummistykker på kunstgræsbaner sviner i miljøet omkring boldbanerne. Nu kan sluser og oplagspladser kan blive fremtidige krav for at holde gummistykkerne på banerne.

Faaborg-Midtfyn: Hvis - eller rettere når - der skal anlægges nye kunstgræsbaner i Faaborg-Midtfyn Kommune, så kan de meget vel blive mødt af større miljøkrav end tidligere.

Det er i hvert fald forventningen hos formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Søren Kristensen (V), efter at politikerne i udvalget forleden diskuterede de miljømæssige udfordringer i forbindelse med kunstgræsbanerne.

- Alt sammen er foreløbige signaler, for der er intet besluttet endnu. Men vi vil nok lægge op til, at der er nogle krav, når det gælder nye baner, lyder det fra udvalgsformand Søren Kristensen.

Det er især kunstgræsbanernes lag af små stykker sort gummi, såkaldt gummigranulat på banerne, der kan være en miljømæssig udfordring. Granulatet stammer hovedsageligt fra bildæk og kan betyde, at mikroplast, metaller og andre stoffer havner i naturen, oplyser kommunens miljøfolk.

I en vejledning fra 2018 fra Miljøstyrelsen peges der på, at der kan stilles vilkår om forskellige tiltag for at hindre, at granulaten spredes. Blandt andet ved at lave sluser til opsamling ved ind- og udgange og oplagsplads til sne.

Annonce

Vi er ikke gået i sort eller panik over de fem eksisterende baner, men det kunne være, at der kunne laves noget på dem, som ikke er så dyrt, og som har en effekt. Så vi skal have fundet ud af, om de synes, at det er en god og idé. Men vi er ikke ude med den store rive

Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget

Dialog med klubber

De mange bittesmå stykker gummi holder "græsset" oppe og giver affjedring. Granulaten har det dog også med at sætte sig i tøj og støvler og bliver derfor slæbt med uden for banerne.

Sluser og oplagsplads er der etableret på nogle af de nyeste baner på Fyn, men ikke på de fem baner, der i dag findes i Faaborg-Midtfyn Kommune. De er alle anlagt fra 2009 og frem til 2016.

- Vi er ikke gået i sort eller panik over de fem eksisterende baner, men det kunne være, at der kunne laves noget på dem, som ikke er så dyrt, og som har en effekt. Så vi skal have fundet ud af, om de synes, at det er en god og idé. Men vi er ikke ude med den store rive. Det er ikke der, vi er, mener Søren Kristensen.

Det er SF'eren Torben Smith, som har bedt om at få en politisk drøftelse af sagen. Det skyldes faktisk, at politikerne for seks år siden gav håndslag på, at der skulle følges op på området.

- Det sker så nu. For mig handler det om, at vi sætter os ned med repræsentanter for de nuværende fem baner og ser på, om vi gør det rigtige med de små ting. Det er små ting, som ikke er så dyre, men som kan gøre det lidt bedre, end det er i øjeblikket, siger Torben Smith.

Han nævner et udenomsareal, som kan fange granulaten og en sluse, hvor man kan ryste sit tøj og blive børstet, når man forlader banerne, som eksempler.

Ifølge Søren Kristensen får politikerne sagen på bordet igen - formentlig inden sommerferien. Her skal der tages stilling til forslag, som kan forbedre miljøsikkerheden omkring banerne.

- Det vil være vilkår, som fremtidige baner vil være omfattet af, siger udvalgsformanden.

I Årslev, Ringe, Nr. Broby, Hillerslev og Svanninge er der i dag kunstgræsbaner, mens Bernstorffminde Efterskole har planer om én. Den vil i givet fald blive omfattet af eventuelle nye vilkår.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce