Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fodboldspillere spreder mikroplast: Nu skal kravene til kunstgræsbaner strammes

Det er knap seks år siden, at Hjemly fik anlagt kunstgræsbanen i Hillerslev. Dengang var der ikke tanke om en sluse eller børste for at forhindre, at granulaten fjernes fra banen. Arkivfoto: René Johansen
Mikroplast fra millioner af små gummistykker på kunstgræsbaner sviner i miljøet omkring boldbanerne. Nu kan sluser og oplagspladser kan blive fremtidige krav for at holde gummistykkerne på banerne.

Faaborg-Midtfyn: Hvis - eller rettere når - der skal anlægges nye kunstgræsbaner i Faaborg-Midtfyn Kommune, så kan de meget vel blive mødt af større miljøkrav end tidligere.

Det er i hvert fald forventningen hos formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Søren Kristensen (V), efter at politikerne i udvalget forleden diskuterede de miljømæssige udfordringer i forbindelse med kunstgræsbanerne.

- Alt sammen er foreløbige signaler, for der er intet besluttet endnu. Men vi vil nok lægge op til, at der er nogle krav, når det gælder nye baner, lyder det fra udvalgsformand Søren Kristensen.

Det er især kunstgræsbanernes lag af små stykker sort gummi, såkaldt gummigranulat på banerne, der kan være en miljømæssig udfordring. Granulatet stammer hovedsageligt fra bildæk og kan betyde, at mikroplast, metaller og andre stoffer havner i naturen, oplyser kommunens miljøfolk.

I en vejledning fra 2018 fra Miljøstyrelsen peges der på, at der kan stilles vilkår om forskellige tiltag for at hindre, at granulaten spredes. Blandt andet ved at lave sluser til opsamling ved ind- og udgange og oplagsplads til sne.

Annonce

Vi er ikke gået i sort eller panik over de fem eksisterende baner, men det kunne være, at der kunne laves noget på dem, som ikke er så dyrt, og som har en effekt. Så vi skal have fundet ud af, om de synes, at det er en god og idé. Men vi er ikke ude med den store rive

Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget

Dialog med klubber

De mange bittesmå stykker gummi holder "græsset" oppe og giver affjedring. Granulaten har det dog også med at sætte sig i tøj og støvler og bliver derfor slæbt med uden for banerne.

Sluser og oplagsplads er der etableret på nogle af de nyeste baner på Fyn, men ikke på de fem baner, der i dag findes i Faaborg-Midtfyn Kommune. De er alle anlagt fra 2009 og frem til 2016.

- Vi er ikke gået i sort eller panik over de fem eksisterende baner, men det kunne være, at der kunne laves noget på dem, som ikke er så dyrt, og som har en effekt. Så vi skal have fundet ud af, om de synes, at det er en god og idé. Men vi er ikke ude med den store rive. Det er ikke der, vi er, mener Søren Kristensen.

Det er SF'eren Torben Smith, som har bedt om at få en politisk drøftelse af sagen. Det skyldes faktisk, at politikerne for seks år siden gav håndslag på, at der skulle følges op på området.

- Det sker så nu. For mig handler det om, at vi sætter os ned med repræsentanter for de nuværende fem baner og ser på, om vi gør det rigtige med de små ting. Det er små ting, som ikke er så dyre, men som kan gøre det lidt bedre, end det er i øjeblikket, siger Torben Smith.

Han nævner et udenomsareal, som kan fange granulaten og en sluse, hvor man kan ryste sit tøj og blive børstet, når man forlader banerne, som eksempler.

Ifølge Søren Kristensen får politikerne sagen på bordet igen - formentlig inden sommerferien. Her skal der tages stilling til forslag, som kan forbedre miljøsikkerheden omkring banerne.

- Det vil være vilkår, som fremtidige baner vil være omfattet af, siger udvalgsformanden.

I Årslev, Ringe, Nr. Broby, Hillerslev og Svanninge er der i dag kunstgræsbaner, mens Bernstorffminde Efterskole har planer om én. Den vil i givet fald blive omfattet af eventuelle nye vilkår.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce